Hundeejer fik et chok, da dyrlæge fandt farlig knude i maven på hund: Sandheden var langt mere overraskende

Skrevet af Henrik R

23/06/2023
Foto: Paragon Veterinary Referrals
Foto: Paragon Veterinary Referrals
Det er ikke altid at man skal tro det værste, når man ser skanningsbilleder, hvilket en hundejer i dag kan være yderst taknemmelig for.

Mest læste i dag

En hundeejer fik sit livs chok og 'skulle forberede sig på det værste'.

Sådan lød meldingen hos dyrlægen Nick Blackburn, da han så skanningsbilledet fra sanktbernhardshunden Maisy, hvor der i maven gemte sig en stor klump ved milten, hvilket sandsynligvis var kræft, der havde ramt hunden, skriver Metro.

Ejeren havde taget hunden med til dyrlægen, da hunden ikke længere kunne fordøje sin mad ordentligt, hvilket ejeren havde spottet.

Men skanningsbilledet viste, at Maisy i al hast skulle op på operationsbordet, så dyrlægen kunne besigtige skaderne.

Maisy havde problemer med fordøjelsen, hvilket fik ejeren til at besøge dyrlægen. Foto: Paragon Veterinary Referrals

Og her kom sandheden til syne.

For det var ikke en farlig kræftknude, men derimod fire gennemtyggede tøj- og pivedyr, som hunden havde spist og som havde siddet fast i dyrets mave.

"Det er mildest talt noget, som vi ikke havde troet. Vi ved alle, at hunde nogle gange tygger i ting de ikke skal, men at kunne spise fire tøjdyr, det er imponerende," siger dyrlæge Nick Blackburn.

Det var dette skanningsbillede af en stor knude i hundens mave, der gjorde hundeejeren bekymret. Foto: Paragon Veterinary Referrals

Men da dyrlægen operede, fandt han i stedet fire tøj og pivedyr. Foto: Paragon Veterinary Referrals

Maisys ejer, britiske Jane Dickinson er lykkelig over, at hunden har det godt og fået et par gode ekstra år som følge af operationen. Hun siger dog, at det er hundens egen skyld, da den store hund har stjålet legetøjet fra familiens andre hunde.

"Legetøjet var ikke engang hendes, men var fra vores to chihuahuaer, som hun har stjålet og leget med. Men jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan genkende legetøjet," siger den taknemmelige hundeejer til avisen.

I dag lever den velvoksne hund livet fuldt ud. Foto: Paragon Veterinary Referrals

"Hun lever livet fuldt ud nu, og det er ligesom at hun har fået sin ungdom tilbage," lyder det fra Jane Dickinson om hunden Daisy, der altså lever i bedste velgående.