Hunden levede indespærret i en lade i 6 år: Er endelig blevet 15 kilo pels lettere

Skrevet af Ninna Andreasen

09/09/2016
Lazarus har fået en klipning af de større.

Dagens topnyheder

Store mængder skidt og afføring måtte fjernes med skovle, da hunden Lazarus blev reddet ud af den lade, han havde siddet indespærret i i seks år.

Det skriver The Dodo.

(Artiklen fortsætter under billedet)


Hundeklipper Jessica Kincheloe og en kollega blev af en nabo bedt om at hjælpe hunden, hvis ejer er dødeligt syg.

For en uges tid siden tog de hen til huset. Der befriede de Lazarus fra laden og befriede ham for den store pels.

I alt klippede de omkring 15 kilo hår af.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Lazarus virkede lidt usikker under trimningen. Men så snart, pelsen omkring halsen var væk, faldt han til ro igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Alt var nyt for hunden, der ikke længere skulle bære rundt på den tunge byrde. Eksempelvis skulle han lære at gå på en ny måde.

 

- Han var ok med at blive rørt af mennesker, men virkede ikke til at være vant til det. Han blev tryg ved os ret hurtigt. Især efter han fik godbidder, siger Jessica Kincheloe.

Nu er han blevet flyttet til et dyreinternat, hvor han skal bo, indtil han er klar til at blive adopteret til et permanent hjem.