Hvin og skrig i gaderne: Mystisk Batman tager kampen op mod skrækklovne

Skrevet af Kirstine Petersen

13/10/2016
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Inden flere "klovne" kommer for godt i gang med deres narrestreger, så skal de vide dette: Der findes en løsning.

Dagens topnyheder

I flere uger har medier fra flere verdensdele berettet om et mystisk og skræmmende fænomen: Folk klæder sig ud som klovne med det ene formål at skræmme tilfældige borgere i gaderne - nogle gange ved at springe frem fra et skjul og andre gange ved decideret at jagte fodgængere og billister med skræmmende masker eller endda våben. 

Trenden er set i både USA, Storbritannien, Norge og Sverige og i dag kunne DR Trekanten så fortælle, at den mærkværdige adfærd er kommet til Danmark. Her blev Jesper Kjærsgaard Pind fra Fredericia nemlig overrasket af en klovn, som stod ude på kørebanen, da han kom kørende i sin bil. Klovnen havde en økse med sig, som du kan læse mere om i artiklen herunder:

I udlandet ser man dog også interessante modtrends; blandt andet er en vaskeægte byhelt opstået i byen Whitehaven, Storbritannien.

Mediet BBC Cumbria har således lagt et billede op af helten, der patruljerer gaderne for at gøre dem trygge for både børn og voksne, der ellers har været skræmte over de omkringluskende klovne:

Siden billeder dukkede op af helten, der jager klovnene i mørket, har flere borgere skrevet ind og takket ham samt vist deres opbaking.

- Hej Batman. Mit navn er (anonymiseret). Jeg har været bange for klovnesituationen (skolen fortalte os om det i går). Jeg så på mors facebook, at du jager klovnen. Det betyder, at jeg kan tage i skole uden at være bange, tak for det (…), skriver et barn på facebook.  

Der er endnu ingen meldinger om, at Batman er landet i Danmark - men man ved aldrig, klovne. Så hold øje.