Jill redder 10 uger gammel hvalp, som var efterladt til døden i skraldespand

Skrevet af Ane Sørensen

29/03/2017
Foto: Howard County Police Department
Foto: Howard County Police Department
En amerikansk kvinde reddede lørdag en 10 uger gammel hundehvalp, som var blevet efterladt i en skraldespand uden mad og vand.

Mest læste i dag

Jill Eberhart gjorde et rystende fund lørdag eftermiddag i Columbia i den amerikanske stat Maryland. I en skraldespand lå en 10 uge gammel hundehvalp, som var underernæret og forladt.

Der var lavet huller i containeren, så hunden kunne få luft, men han havde hverken vand eller mad. 

Det skriver CBS News.

- Hvad kræver det at give et dyr noget vand? Vi lever ikke i en krigszone her. Jeg har boet her i 44 år og har aldrig set noget lignende, siger Jill Eberhart til CBS.

Jill Eberhart gav den svagelige hvalp noget vand og ringede til politiet. En betjent fra det lokale politi kørte i al hast hunden til en dyreklinik, hvor den blev undersøgt grundigt. 

Dyrlægerne kunne konkludere, at der var tale om en lille pitbullhvalp, som var stærkt undernæret, havde åbne sår og skaldede pletter og var dækket af urin og afføring.

Foto: Howard Police Department

Foto: Howard Police Department

Hvalpen har fået navnet Eddy og er allerede i bedring, efter han er kommet i behandling. Han vil formentlig komme sig helt og kan snart få sig et nyt og kærligt hjem.

Det dyreinternat, hvor Eddy bor ind til videre, har allerede fået henvendelser fra folk, som gerne vil adoptere den unge hund, når han er kommet ovenpå igen. 

Politiet leder efter personen, som efterlod Eddy i skraldespanden. De håber på, at offentligheden kan hjælpe dem med informationer, som kan føre dem til vedkommende.

Beboerne i en indonesisk landsby gjorde forleden et vanvittigt fund, da de skar en kæmpestor pytonslange op. Dens udspilede mave gemte nemlig på en grusom overraskelse.