Jordskælv har dræbt 247 i Italien: 17 timer senere gør redningsarbejdere et utroligt fund

Skrevet af Ane Sørensen

25/08/2016

Mest læste i dag

Et voldsomt jordskælv, der fandt sted i det centrale Italien onsdag, har foreløbig kostet omkring 247 mennesker livet. Myndighederne forventer, at tallet vil blive ved med at stige.

Men selvom chancen for at finde overlevende falder, er der stadig håb. En videooptagelse viser det utrolige øjeblik, hvor en 10-årig pige bliver reddet ud fra de murbrokker, som hun har ligget begravet under i 17 timer.

Det skriver britiske Independent.

Læs mere: Dødstal efter jordskælv i Italien er nu oppe på 247

I de italienske medier er pigen kun omtalt med sit fornavn - Giulia. I videooptagelsen kan man høre, hvordan folk jublede, da hun blev hjulpet fri.

Men det er langt fra alle, der er lige så heldige som Giulia:

Læs mere: Kraftigt jordskælv rammer det centrale Italien: Flere døde

- Desværre er 90 procent af dem vi trækker ud døde, men nogen klarer den, det er derfor, vi er her, siger den frivillige redningsarbejder Christian Bianchetti.

Jordskælvet blev målt til en styrke på 6,2 på den såkaldte MMS-skala. Epicentret lå omkring 75 kilometer sydøst for byen Perugia.

Antallet af omkomne gør jordskælvet til et af de mest dræbende i nyere tid i Italien. 300 mennesker omkom i 2009 i byen Aquila, som ligger lidt syd for området, hvor onsdagens skælv ramte.

Se Giulia blive reddet i videoen lige herunder.

 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: