Kone troede hun skulle arve sin afdøde mands penge - men en uventet sms ændrede alt

Foto: Shutterstock (modelfoto)

Der blev ikke nogen arv til en australsk kvinde, efter hendes ægtefælle døde i oktober 2016.

Tirsdag faldt der dom i en opsigtsvækkende retssag i Brisbane i den australske stat Queensland.

Sagen handlede om arven fra en 55-årig mand, som tog sit eget liv i oktober 2016. Før sin død havde manden skrevet en sms, som han aldrig fik sendt, men alligevel blev godkendt som et gyldigt testamente.

Det skriver australske ABC News.

Læs også

To piger hygger sig på trampolin i baghaven - pludselig løber mor panisk mod dem

Beskeden var skrevet til mandens bror og indikerede, at han og mandens nevø skulle have hans ejendele:

- Du og (navnet på nevøen red.) beholder alt hvad jeg har, hus og pensionsopsparing. Grav min aske ned i baghaven. (Navnet på konen red.) vil kun tage sine ting, hun er okay, er gået tilbage til sin eks IGEN, jeg er helt færdig. Der er lidt kontanter bag fjernsynet og lidt i banken. Pinkoden er xxx. Mit testamente.

Sådan lød beskeden, som en ven af manden fandt i udbakken på hans telefon, der lå nærheden af afdøde.

Læs også

Ung kvinde blev droppet lige inden vens bryllup: Efterlyste date og fik usandsynligt svar

Mandens enke anmodede ellers højesteret om retten til at råde over mandens aktiver, da hans sms ikke var blevet afsendt og dermed ikke burde være tilstrækkelig.

Dommer Susan Brown lagde i sin afgørelse vægt på, at beskedens ordlyd og brugen af ordet testamente indikerede, at afdøde var helt klar over, hvad det var han skrev.

Dommeren lagde også vægt på, at afdøde ikke havde noget forhold til sin søn, og der var beviser for, at hans og konens forhold var ustabilt, selvom de også havde gode stunder.

Læs også

Brun uden sol: Nye selvbruner piller skal mindske risikoen for hudkræft

- Den afdøde og anmoderen havde vanskeligheder i deres forhold og havde været separeret i kortere perioder af flere omgange, senest få dage før, afdøde tog sit eget liv, lød det fra Susan Brown.

Omfanget af mandens ejendom var efter signede rimelig beskedent.

Sophie rejste til Amsterdam for at møde sin feriekæreste: Seks timer senere fik hun en uforglemmelig sms

Dagens Gossip