Kunde beder om at blive betjent af en hvid person - medarbejder har det perfekte svar

Skrevet af Marie Milling

18/10/2016
Det var ikke den racistiske kunde, som fik det sidste ord.

Dagens topnyheder

Rascisme har stadig gode leveforhold i lande, som man ellers forbinder med et fremadskuende livssyn.

En ekspedient i en kaffebar havde en træls oplevelse med en kunde, som forlangte at blive betjent af en ‘hvid’ dame, skriver den engelske avis The Mirror.

- Kan du hente en hvid dame? spurgte kunden, da hun købte kaffe i butikken, som ligger centralt i den australske by Cairns.

Josie Ajak, der oprindeligt er fra Sudan, men som har boet i Australien, siden hun var otte, reagerede dog prompte.

Hun nægtede simpelthen at betjene den uforskammede dame og fortsatte med et smil på læberne med at betjene de andre kunder.

Så hvis kunden ikke ville have den betjening hun fik, måtte hun helt undvære.

Ajaks veninde har delt historien på sociale medier, hvor den har fået meget opmærksomhed.

Josie Ajak har hørt fra rigtig mange mennesker, som støtter hende, og det har rørt hende. Det gør hende glad for at være den, hun er.

Kunden, som sad i kørestol, sad bare og kiggede vredt på, mens hun blev forbigået.

Veninden, som postede Facebook-opslaget, har opfordret folk til at komme og købe drikkevarer af Ajak. 

Og for at fuldende ironien kunne man passende købe hvid, varm chokolade, skriver hun.