Kunstner tegner penisser rundt om vejhuller for at få dem fikset

Skrevet af Ninna Andreasen

27/04/2015

Mest læste i dag

Bevæbnet med spraydåse går en kunstner i Great Manchester i England til kamp mod huller i vejen.

Vedkommende omkredser simpelthen “snuble-gruberne” med kæmpestore penisser. Det skriver Huffington Post

Kunstneren går under navnet “Wanksy” - inspireret af den berømte gadekunstner Banksy. Han besluttede sig for at sætte fokus på de bumpede veje, efter en af hans venner kom til skade på cykel, da han kørte i et hul.

Læs også: Kvindelig løber tegner dillere med løbe-app

- Jeg ønskede at skabe opmærksomhed på vejhuller på en uforglemmelig måde. Intet virkede bedre end en gigantisk, komisk falos, siger kunstneren.

Billederne af krabaterne lægger han op på en facebook-side, der er skabt til formålet. Manøvren har givet en hel del lokale fans. Lokalpolitikerne er dog ikke begejstrede.

- Har denne person i bare et øjeblik overvejen, hvordan familier med små børn må føle, når de bliver konfronteret med disse obskøne symboler, når de går i skole? Det er ikke alene hærværk, det er også kontraproduktivt, siger en talsmand.

Se billeder af kunsten nedenfor.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: