Kvinde beder brandmænd om hjælp til at komme ud af kyskhedsbælte

Skrevet af Ninna Andreasen

18/01/2016

Mest læste i dag

Det lyder som begyndelsen på en dårlig joke: En kvinde går ind på en brandstation og siger, hun har mistet nøglen til en lås.

Men det var ifølge metro.co.uk, hvad der skete i Padua i Italien. 

Brandfolkene gik naturligvis ud fra, at det var nøglen til sit hus, kvinden havde mistet. Men kort efter løftede hun op i sin trøje og afslørede et kyskhedsbælte.

- Jeg har mistet nøglen til låsen og kan ikke længere åbne den, sagde kvinden, der er anonym, angiveligt til de måbende brandfolk.

De trådte heldigvis i aktion og fik hjulpet kvinden med at bryde låsen op, så hun kunne blive befriet for kyskhedsbæltet.

Efterfølgende blev sagen undersøgt af politiet for at afgøre, om der var tale om overgreb eller vold i hjemmet. Det var der dog ikke. Kvinden havde øjensynligt selv valgt at være iført bæltet.

Kyskhedsbælter blev opfundet i renæssancen. Bæltet dækker for kønsdelene og er designet til at forhindre samleje og onani. Traditionelt var det lavet af jern.

Læs også: Livagtige sexdukker i børnestørrelse skal få pædofile til at stoppe med at begå overgreb

Historien fra Italien melder ikke noget om, hvilket materiale kvindens kyskhedsbælte var lavet af.

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: