Kvinde fyret: Bagte chokoladekage og tilsatte ubehagelig ingrediens, da kollega fejrede sidste dag

Skrevet af Henrik R

16/12/2023
Kvinden havde gemt en grim overraskelse i de ellers lækre chokoladebrownies. Foto: Shutterstock
Kvinden havde gemt en grim overraskelse i de ellers lækre chokoladebrownies. Foto: Shutterstock
En 47-årig kvinde havde i den grad et horn i siden på en kollega, der havde sidste dag på jobbet.

Mest læste i dag

Blandt lykønskninger og de mange glade ansigter, kom kagen på bordet.

Det var fad med skønne chokoladebrownies af den type som stort set alle mennesker kan lide, og anledningen var en fælles afsked for en kollega hos firmaet MMI Engineered Solutions i byen Saline i den amerikanske stat Michigan.

Men inden nogle af de feststemte deltagere kunne nå at tage en bid af den lækre chokoladekage, greb firmaet ind og ringede til politiet.

For en medarbejder havde nemlig tippet virksomheden om, at en 47-årig kvindelig kollega havde tilsat en særlig  ingrediens i kagedejen - nemlig afføringsmiddel, skriver Independent.

Ifølge Saline Politi, så havde en repræsentant fra firmaet grebet ind og konfiskeret kagerne, inden at nogle af de ansatte kunne nå at spise af fadet.

Men den 47-årige kvinde ville ikke kendes ved sin ugerning, da politiet afhørte hende, selvom hun godt nok indrømmede, at der tidligere havde været arbejdsmæssige spændinger på kontoret mellem kvinden og den afgående kollega.

- Tit ser man folk putte ting i mad og drikkevarer på film eller tv-serier og tror, at det er ufarligt eller for sjov, men det er meget seriøst.

Det er i den grad en forbrydelse, siger Jerrod Hart, der er politikommisær ved lokalpolitiet i Saline.

Politiet og firmaet valgte dog ikke at rejse nogle sigtelser mod kvinden, der godt nok indrømmede at hun havde lavet numre med kagen, da betjente hævede, at de ville teste kagen for den særlige ingrediens.

Til kvindens held havde ingen indtaget kagen, og derfor slap kvinden med en løftet pegefinger af ordensmagten. Så storsindet var hendes arbejdsgiver dog ikke, der kunne kvittere kvinden med en fyreseddel.

Firmaet har siden ikke at kommentere yderligere på sagen, selvom Independent har forsøgt at indhente en kommentar til sagen.