Det er en skøn gestus at modtage en invitation til et bryllup.
Derfor er det også en hård omgang, når invitationen efterfølgende bliver annulleret. Det risikerer en kvinde at opleve, hvis ikke hun sætter sig i frisørstolen og få ordnet sit hår.
Det skriver The Mirror.
Kvinden har delt sin historie på mediet Reddit, hvor hun fortæller:
“Jeg har et lang, blondt og sundt hår. Det har taget mig år at lære at passe mit hår, så det ser bedst og sundest ud. Kort fortalt: Der er blevet investeret masser af tid, kræfter og penge på hårprodukter,” skriver hun.
Om kort tid skal hun til bryllup, men bruden har nu opsat noget af et adgangskrav.
”Nu beder min veninde, der har næsten samme hårfarve som mig, men kortere og knap så sundt, mig om at klippe mit hår inden brylluppet - eller i det mindste farve det,” skriver hun i opslaget på Reddit.
”Hun siger, at hvis jeg står ved siden af hende på bryllupsbilleder, så vil hun se grimmere ud, og det er hendes store dag.”
”Jeg forstår, at gæster ikke skal overpynte sig, og jeg elsker hende meget, vi har mange års tæt venskab bag os. Og det lyder måske fjollet: Men jeg elsker altså også mit hår,” forklarer hun.
"Jeg ved, at hår kan vokse tilbage, og jeg kan miste venskabet for evigt, hvis jeg ikke lytter til hende. Men tanken om at klippe mit hår eller farve og forværre hårets tilstand, efter at have investeret så meget, gør mig rigtig ked af det.”
”Jeg fortalte hende, at jeg skulle tænke over det, men hun sagde, at hvis jeg havde behov for at tænke over det, så sagde det noget om, hvor lidt hun betyder for mig. Og hun har brug for at overveje, om jeg overhovedet burde komme til brylluppet.”
“Er jeg en idiot?”
På Reddit spørger kvinder, om det er hende, der er en idiot, fordi hun godt vil beholde sit hår. Hun uddyber, at hun allerede har foreslået, at hun kan sætte sit hår op eller flette det. Men det hjælper ikke noget. Enten skal det farves eller klippes, slår bruden fast.
Ikke overraskende er der ikke mange i kommentarfeltet, der støtter bruden.
“Dit hår er dit hår, og ingen har ret til at kræve, at du ændrer det til noget andet,” skriver en.
"Meget trist, at din ven synes, at det at være brud giver hende magt til at stille det krav og er klar til at ødelægge jeres venskab over et så lille problem,” skriver en anden.
“Det er absurd! Hvem ER disse mennesker?! Jeg sværger, bryllupper gør folk skøre," slår en tredje fast.
Hvad synes du? Er det okay at bede sine gæster om dette?