Kvinde sultede og mishandlede sin 12-årig steddatter i årevis: Nu får hun sin straf

Skrevet af Kirstine Petersen

10/09/2016
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kvinden bliver kaldt "indbegrebet af en ond stedmor" og ryger nu 15 år i fængsel for sine handlinger.

Mest læste i dag

En lille pige lå på gulvet i en pøl af blod med et håndled, der var så medtaget, at knoglen var blottet. Pigen vejede 26 kilo trods sine 12 år, og hendes krop var dækket med ar, sår og mærker fra tidligere slag og spark.

Dét syn mødte reddere, der ankom til en adresse i Queens, uden for New York, USA, den 6. Maj i 2014 ifølge mediet New York Daily News.

Pigen blev kørt på hospitalet og siden da begyndte en straffesag at rulle mod pigens stedmoder, som nu kaldes den værste af sin slags:

- Tiltalte var indbegrebet af en ond stedmor. Hun ”nøjedes” ikke bare med at nægte barnet basal føde, men tiltalte valgte tilmed at slå og misbruge pigen i en sådan grad, at følgerne stadig er synlige i form af ar på hendes krop i dag, udtaler distriktsadvokaten, Richard Brown, i kølvandet på sagen.

Der skulle desværre gå år, før nogen opdagede og anmeldte forholdene. Stedmoderen, 35-årige Sheetal Ranot, er nu dømt for at mishandle pigen: 

I to år har hun således slået sin steddatter med et kosteskaft, kulgepenne og andre genstande, sparket hende i ansigtet samt låst pigen inde på sit værelse uden mad, hvor hun blev sultet ned i vægt.

En dag gik tæskene så vidt, at sårene på de tynde håndled blev så dybe, at knoglen blev blottet – hvilket til gengæld blev pigens redning, da redderne ankom og så hendes tilstand.

Pigen bor i dag hos sin biologiske mor, mens stedmoderen denne uge blev dømt 15 års fængsel for mishandlingen.