Kvinde tager topløse billeder med Tinder-date: Få timer senere bliver hun fundet død

Skrevet af Kirstine Petersen

11/10/2016
Foto: Twitter - 30-årige Gable Tostee og 26-årige Warriena Wright i Gables lejlighed timer inden dødsfaldet.
Foto: Twitter - 30-årige Gable Tostee og 26-årige Warriena Wright i Gables lejlighed timer inden dødsfaldet.

Mest læste i dag

En mystisk mordsag udspiller sig for tiden i retten i Queensland, Australien, skriver blandt andre det newzealandske medie NZHerald.

Her er den 30-årige Gable Tostee anklaget for mord på den 26-årige Warriena Wright, der mødtes på en Tinderdate i 2014.

Foto: Twitter - 30-årige Gable Tostee

Warriena var ankommet til landet for at deltage i et bryllup, men fandt sammen med Gables via Tinder den 8. august – på dagen, hvor hun døde.

Foto: Facebook - 26-årige Warriena Wright

Daten endte på tragisk og mystisk vis med, at Warriena faldt 14 etager ned fra balkonen i Gables lejlighed, og nu diskuterer forsvar og anklager, hvorvidt Gables er skyld i kvindens død eller ej. Enten skubbede han hende eller også skræmte han hende så meget, at hun så sig nødsaget til at kravle væk via balkonen, lyder anklagen - mens forsvaret plæderer for, at hun selv valgte at kravle væk efter et skænderi og overfald på Gables, hvor han lukkede hende ude på balkonen. 

Der er efterfølgende dukket billeder op fra daten, der viser parret nøgne, og desuden en lang lydoptagelse, som manden, Gables, selv har optaget på sin telefon, hvor han bander og tilsviner kvinden.

- Du er heldig, jeg ikke har smidt dig ud over min altan, din psyko-kælling, siger han blandt andet i lydfilen, du kan høre i videoen nederst i artiklen. 

I baggrunden kan man høre kvinden skrige ”nej, nej nej, nej” gentagne gange.

Ifølge Gables drak parret alkohol og havde sex, indtil de begyndte at skændes, og her skulle  Warriena have smidt stenfigurer efter sin date.

Skænderiet endte ifølge Gables med, at han lukkede kvinden ude på balkonen, hvorefter hun forsøgte at flygte ved at kravle ud over gelænderet.

Det kostede hende livet, og nu er spørgsmålet, om Gables var direkte eller indirekte skyld i den 26-årige kvindes død - eller om han helt skal frifindes.

Foto: Twitter - 30-årige Gable Tostee og 26-årige Warriena Wright

En underbo til lejligheden har fortalt retten, at hun hørte Warriena skrige følgende inden faldet:

- Nej, nej, nej, vær sød at lade mig tage hjem.

Gables forklarer modsat, at parret havde sex, og at Warriena blev ved med at drikke alkohol og begyndte at slå ham og joke med, at hun kunne kampsport.

Til sidst tvang han hende ud på altanen, fordi hun truede ham med at tæske ham for sjov, hvilket altså endte helt galt.

Sagen fortsætter denne uge.