Kvinde var ved at komme for sent til sit til fly - udløste brandalarm i Oslo lufthavn

Skrevet af Emil Ryttergaard

20/02/2017
Foto: privat foto
Foto: privat foto
Der udbrød kortvarigt kaos i Oslos lufthavn, da en kvinde i desperation trak i brandalarmen for at nå sit fly.

Mest læste i dag

Det er så ulideligt irriterende at være sent på den, og særligt hvis man skal nå et fly. 

I modsætning til tog, busser og andre former for transport, så venter flyene kun meget sjældent, hvilket kan få flypassagerer til at gøre det mest dumdristige for at komme ombord, hvilket en kvinde gjorde i Oslos lufthavn Gardermoen, skriver vg.no.

- En kvindelig passager var ved at misse sit fly, og trykkede derfor på brandalarmen i håb om at stoppe flyet fra at lette. Men flyet fløj dog fra hende alligevel, siger pressetalsmand Lasse Vangstein fra selskabet Avinor, der driver Oslos lufthavn. 

Alarmen blev udløst ved gate D2, hvor et fly med destination mod Wien stod ved gaten, selvom det er uvist, om kvinden skulle have været ombord på netop det fly. 

Lasse Vangstein formoder, at kvinden har set flyet ved gaten, trykket brandalarmen ned i håbet op at flyet ville stoppe, så hun kunne komme med. Alting stoppede da også, men flyet var allerede på vej mod landingsbanen for at flyve afsted, og kvinden blev efterfølgende arresteret af norsk politi. 

- Der er overvågningskameraer overalt, så det er rimelig nemt for os at finde ud af hvem der har gjort det. Jeg vil med andre ord ikke anbefale det til andre passagerer, siger Lasse Vangstein.

Kvinden kan se frem til en anseelig bøde.

I Malaga lufthavn har politiet også stødt på lidt af hvert, og senest fandt politiet en død mand på en bænk, der havde skinke på tissemanden og nosserne i en dåse tun.