Kvinde voldtaget i flere dage: Skar mandens penis af og afleverede den til politiet

Den 32-årige kvinde dukkede op på politistationen med sine tre børn og en afskåren penis. Men da politiet nåede frem til voldtægtsmandens hus, gjorde de en endnu mere grusom opdagelse.

Politiet i Bhopal i Indien måtte spærre øjnene op, da en 32-årig kvinde i selskab med sine tre børn kom og afleverede en afskåren penis på stationen sidste tirsdag.

Hun afleverede lemmet som bevis på, at hun var blevet voldtaget. Det skriver Times of India.

Ifølge kvinden var det den eneste måde, hun havde fundet, til at stoppe voldtægtsmanden, der var hendes svoger. Men før politiet kunne få fat i manden, havde han begået selvmord.

Læs også: Skovsvin smed affald i naturen: Hun havde bare glemt en lille detalje

Kvinden forklarede betjentene, at hendes mand arbejder i Nashik, hvorfor hun boede sammen med sin svoger. Han havde ifølge kvindens forklaring voldtaget hende i flere dage.

- Da han tvang sig selv oven på mig, spillede jeg medgørlighed og skar hans penis af med et segl, forklarede den 32-årige til politiet.

Da politiet tog ud til adressen, blev svogerens lig fundet hængende i et træ.

Kvinden er nu anholdt for mordforsøg.

Læs også: Far kastede 7 måneder gammel søn ud fra bro: 'Sig til alle, at jeg...

- Det er en sjælden sag og skal efterforskes grundigt, før der bliver rejst tiltale, siger politiet i en udtalelse.

Det tilføjer, at kvinden virker mentalt stabil og ikke fortryder sin handling.

 

Dagens Gossip

Dagens TV