LIGE NU: Bil pløjer ind i folkemængde i Newcastle

Skrevet af Ane Sørensen

25/06/2017
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En bilist bragede søndag formiddag ind i en gruppe mennesker i den britiske by Newcastle.

Mest læste i dag

Søndag formiddag er en bil kørt lige ind i en folkemængde i den britiske by Newcastle.

Det oplyser Northumbria Police på deres hjemmeside.

Seks personer kom til skade under hændelsen, som skete uden for Westgate Sports Centre omkring klokken 09.14 lokal tid.

Politiet er på stedet og forsøger at finde ud af præcis, hvad der skete. De har anholdt en 42-årig kvinde, som er i deres varetægt.

Umiddelbart mener politiet ikke, at der er tale om en terrorhandling.

Vidner har forklaret til det lokale medie Chroniclelive, at de påkørte deltog i en fejring af Eid, som markerer slutningen på Ramadanen.

En journalist fra Chroniclelive har lagt et billede fra stedet på det lokale medie Twitter.

Politiet opfordrer vidner eller andre, der ligger inde med oplysninger i sagen, til at kontakte dem.