Mand dømt for at skære hunds hale af

Skrevet af Ronja Ryde

16/04/2014

Dagens topnyheder

Da Jack, en dengang otte uger gammel Jack Russell Terrier, sidste juli blev fundet af inspektør Andrew Kirby fra den britiske dyrevelfærdsorganisation RSPCA, var den i en slem forfatning. Hans tidligere ejer, Walter Doe, havde skåret den lille hvalps hale af med et skarpt instrument og efterladt den i voldsom smerte. 

Læs også: Kvinde med dyrefetich fængslet: Halshuggede dyr under pornofilm

Andrew Kirby fik lille Jack til dyrlægen, som behandlede dens sår, og siden har han adopteret hvalpen.

- Jack var meget stille og underkastet, da jeg fandt ham, hvilket ikke er så mærkeligt, når man tænker på, hvad han har været igennem, siger hundens nye ejer til The Sun

- Men der gik ikke lang tid, før han kom ud af sin skal, og han er en sød, lille hund på trods af alting. Jeg har virkelig taget ham til mig, fortsætter Andrew Kirby.

Walter Doe, hundens tidligere ejer, der skar halen af, er blevet idømt 12 ugers fængsel for at forårsage unødig smerte mod et sagesløst dyr og for ikke at have søgt dyrlæge for at få behandlet hundens åbne sår. Samtidig er han blevet forbudt at holde kæledyr i ti år, fortæller en talskvinde fra RSPCA.