Mand hænger 11 måneder gammel datter i en direkte video på Facebook

Skrevet af Emil Ryttergaard

25/04/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En thailandsk mand er fundet død af politiet, efter at han i en direkte video på Facebook hængte sin 11 måneder gamle datter.

Mest læste i dag

Det var et forfærdeligt syn på Facebook, der fik en thailandsk kone til at alarmere politiet. 

På det sociale medie kunne hun se sin ægtemand, 21-årige Wuttisan Wongthalay, sende en live-video, mens han foretog en chokerende forbrydelse foran kameraet.

Den fortvivlede kone var vidne til, at hendes ægtemand hængte parrets 11 måneder gamle datter. Derefter slukkede han for kameraet og begik selvmord ved hængning.

Den tragiske episode fandt sted på et forladt hotel, skriver thaivisa.com.

Politiet i den populære turistby Phuket, 840 kilometer fra Bangkok, fandt faderen og datteren hængende på det nedlagte hotel. Deres liv stod ikke til at redde. Wuttisan Wongthalay filmede ikke sit eget selvmord. Kun datterens.

Hustruen har siden fortalt det lokale politi, at hendes mand og deres fælles barn forsvandt, efter at de havde haft et større skænderi, og konen har også fortalt politiet, at hun tit blev mishandlet af manden, der i øvrigt havde en depression.

Facebook er klar over problemet med, at folk viser grusomme mord og selvmord og andre skadelige handlinger live. Man er derfor ved at tage skridt mod at forhindre brugere i at vise sådanne groteske handlinger via Facebook.

11-årige Michelle får sin første menstruation. Få uger senere kalder hun på sin mor fra badeværelset.