Mand havde sex med sin kusine i sit hjem: Hun anede bare ikke, hvad der gemte sig i skabet

Skrevet af Kirstine Petersen

29/09/2016
Kusinen flyttede ind hos sin fætter, og de har i dag barn sammen. Hun anede bare ikke, at han gemte på en mørk hemmelighed.

Dagens topnyheder

En opsigtsvækkende sag ryster lige nu USA og særligt borgere i staten Michigan, hvor manden Loyd Sabastian DeJohn sidder på anklagebænken.

Den 48-årige mand har ifølge anklageskriftet haft et forhold til sin 25-årige kusine, Anjelica Gonzales, der flyttede ind i DeJohns hus, efter at hans kone forsvandt på mystisk vis.

- Han sagde til mig, at jeg ikke skulle bekymre mig om hende, at hun ikke kom tilbage, og at jeg ville være i sikkerhed hos ham, og at han gerne ville være sammen med mig, udtaler kusinen i forbindelse med retssagen.

Efter at kusinen flyttede ind hos ham, havde parret sex flere gange i hjemmet. Hun har desuden efterfølgende fået Dejohns barn, ifølge mediet America Now.

Foto: Facebook/Anjelica Gonzales

Anjelica Gonzales var dog dengang uvidende om, at Dejohns nu forhenværende kone lå død i et skab i værelset, hvor parret sov og havde samleje.

Forinden forholdets start havde Dejohn bundet, kvalt, tæsket og stukket sin 51-årige kone Kimberly. Han har ifølge forhenværende kollegaer desuden tidligere udtalt, at han fantaserede om at dræbe hende og fodre hende til vildsvinene sydpå, så ingen nogensinde fandt liget af hende. Efter drabet opbevarede han liget i skabet.

Foto: Handout/Kimberly

Da Anjelica Gonzales klagede over en dårlig lugt i hjemmet, flyttede Dejohn liget og gravede det ned, men det blev efterfølgende fundet, da Kimberlys søster meldte hende savnet i maj 2014.

Sagen har kørt siden september 2015 og nærmer sig nu en afgørelse.

Dejohn har indrømmet, at han slog konen ihjel og flyttede liget, men nægter sig skyldig i overlagt drab. Det hele skete i affekt, da konen ødelagde en af hans samleobjekter, lyder Dejohns forklaring. Han er dog anklaget for overlagt drab samt usømmelig omgang med lig.