Mand skar sine ører af for at ligne en papegøje - nu har han endnu større planer

Skrevet af Ninna Andreasen

05/11/2015

Dagens topnyheder

Den 57-årige Ted Richards er besat af sine papegøjer. Hans største ønske er at komme til at ligne dem.

Derfor fik han for nyligt skåret sine ører af. Men forude venter endnu et operativt indgreb i jagten på det næbede udseende. Det skriver Mirror.  

Næste skridt er nemlig at få ændret hans næse, så den ligner et næb.

I talkshowet The Jeremy Kyle Show fortalte han om sit ønske.

- Det er klart, at jeg ikke kommer til at ligne dem på en prik. De har øjne på siden af hovederne. Men hvis jeg kunne få mine øjne flyttet, ville jeg gøre det, siger den 57-årige.

Ud over fjernelsen af ørerne har han også implantater i hovedet, hvorpå han kan skrue horn fast. Derudover har han flere piercinger og over 100 tatoveringer.

Læs også: Mor sagsøgt, da hendes barn fortæller kammeraterne, at julemanden ikke findes

Han har også fået sat skruer i, hvor ørerne var, så han fortsat kan bære briller.

Se interviewet nedenfor.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: