Mand stoppet af politiet: Havde iPhone og tablet spændt fast til rattet i bilen

Skrevet af Ane Sørensen

17/11/2017
Foto: Vancouver Police Department
Foto: Vancouver Police Department
Politiet i Vancouver fik sig noget af en overraskelse, da de forleden standsede en bilist med både iPhone og tablet bundet fast til sit rat.

Mest læste i dag

Politiet i Vancouver i Canada blev mødt af et vanvittigt syn, da de standsede en bilist tidligere på ugen.

Patruljen besluttede sig for at vinke den mandlige bilist ind til siden, da de lagde mærke til, at han sad bag rattet med hovedtelefoner på.

Det skriver det lokale medie CTV News.

Da politiet kiggede ind i mandens bil viste det sig, at han havde bundet en iPhone godt fast til sit rat og presset en tablet fra Samsung fast bag telefonen.

Onsdag delte politiet i Vancouver et billede af bilistens vilde setup på det sociale medie Twitter. Ordensmagten omtaler det som det underligste tilfælde af distraheret kørsel, de nogensinde har set.

- Man kan ikke opdigte det. Fyr med iPad og telefon sat fast med strips på rattet, mens han kørte. Ja, det er hans bøde, han sidder med, skrev de til det opsigtsvækkende billede.

- Lige når man tror, at man har set alt, tager en af vores betjente et billede som dette. Vi minder vores bilister om, at de skal lade deres enheder være, mens de kører i bil, siger Jacon Doucette fra Vancouver Politi til CTV News.

Bilisten fik en lærestreg og da han også kørte uden sit kørekort, fik han også en bøde på en bøde på 81 dollar (det svarer til omkring 512 danske kroner red.).

Nordjysk julefrokost kørte helt af sporet: Endte med to fyringer og politianmeldelse