Mand voldtog sin hund midt i park: Chokerede vidner har kidnappet dyret og vil have manden bag lås og slå

Foto: Elena Zhdanova

Manden blev set i den lokale park, hvor han slæbte dyret med ned. Politiet vil ikke anholde manden, men har givet ham en bøde. Derfor har reddere nu kidnappet hunden og betalt for at få den til dyrlægen.

Borgere i den russiske by Salavat har ifølge Mirror anmeldt en mand for at voldtage sin hund analt i den lokale park.

Politiet mente dog ikke, de kunne gøre det store ved den sag, og derfor valgte bekymrede naboer at kontakte dyreaktivister, der tog en rask beslutning om at kidnappe dyret, da ejeren luftede den igen.

De tog derfra hurtigt den medtagede bull terrier til en dyrlæge, som kunne konstatere svære skader på endetarmen – som om nogen havde kradset den indefra.

Foto: Elena Zhdanova

Dyrlægerne meddelte, at de næsten fandt det nemmere at aflive kræet, men ændrede mening og lod den gennemgå tre operationer; herunder et indgreb, der tog tre timer, ifølge dyrlæge Aynur Makaev.

Foto: Elena Zhdanova

Den nuværende ejer, dyreaktivist Elena Zhdanova, fortæller, at hunden, som hun kalder Ramzes, har det meget bedre nu.

- Han har genvundet appetitten og kan endelig også selv komme af med afføring.

Foto: Elena Zhdanova

Ifølge hende betød medieomtalen af sagen, at politiet så sig nødsaget til at gøre et eller andet ved det.

De har derfor efterfølgende givet den tidligere ejer en bøde på det, der svarer til 250 kroner, hvilket Elena langt fra er tilfreds med.

Foto: Elena Zhdanova

Andre aktivister har derfor besluttet at starte en underskriftindsamling for at få manden bag lås og slå.

Den har fået mere end 9.000 underskrifter ifølge mediet.

Læs også

Lænkehunden Watson blev mishandlet så voldsomt, at den ikke turde gå ind i sit nye hjem

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV