Michelle pressede sin 18-årige kæreste til at gasse sig selv: Nu har hun fået sin straf

Skrevet af Emil Ryttergaard

04/08/2017
20-årige Michelle Carter skal 2,5 år i fængsel og skal afsone mindst 15 måneder bag tremmer.

Dagens topnyheder

Sådan lyder dommen i en omstridt og langvarig retssag i den amerikanske stat Massachusetts, hvor Michelle Carter nu er blevet kendt skyldig i at have opfordret sin egen kæreste til selvmord via en række besker på sms og Facebook, skriver Dagbladet.

Michelle Carter blev anholdt i 2014, kort tid efter at hendes 18-årige kæreste Conrad Roy havde begået selvmord. 

På en parkeringsplads ved et indkøbscenter tændte Conrad Roy for sin bil, efter at han havde ført en slange fra udstødningsrøret ind i bilen og lukket vinduerne. 

Den 18-årige mand blev fundet død i bilen, kvalt ved kulilteforgiftning.

20-årige Michelle Carter skal afsone i minimum 15 måneder.  Foto: Polfoto

I tiden inden Conrad Roys selvmord havde Michelle Carter via sms’er og beskeder på Facebook opfordret Conrad Roy til at begå selvmord. Hun opmuntrede ham, da han var i tvivl og blev ved med at presse på.

- Du skal ikke tænke over det. Du skal bare gøre det, skrev Michelle Carter dagen før selvmordet, og den dengang 17-årige pige fortsatte sit pres den efterfølgende dag:  

 - Du siger hele tiden, at du vil gøre det, men du gør det aldrig, skrev Michelle Carter samme dag, han tog livet af sig selv. 

Et af de afgørende beviser var særligt én sms, hvor Conrad Roy fortrød sit selvmord og ville stige ud af bilen, hvilket han skrev til Michelle Carter: 

- Gå dog ind i bilen igen, lød svaret fra Michelle Carter, hvilket retten vurderede som en afgørende faktor for den unge mands selvmord. 

Michelle Carters forsvarsadvokat ankede dommen på stedet. Foto: Polfoto

I retten argumenterede hendes egen forsvarsadvokat for, at Michelle Carter burde straffes med maksimalt fem års betinget fængsel, mens anklagemyndigheden mente, at den unge kvinde skulle i fængsel i syv til tolv år. 

I sms'erne kan man læse, hvordan at Michelle Carter presser Conrad Roy til at tage livet af sig. Foto: privat 

Michelle Carter blev ved med at skrive, at selvmord ville sætte Conrad Roy fri. Foto: privat 

Da dommeren afsagde dommen, ankede forsvarsadvokaten dommen på stedet, og advokaten mener ikke, at man kan dømme Michelle Carter alene på baggrund af opfordringer via teksteskeder. 

Dommer Moniz læser her domsasigelsen højt. Foto: Polfoto

- Det er en tragedie for begge familier. Efter min mening har hverken Carters alder, hendes mentale tilstand eller modenhed nogen særlig indflydelse. Hun var en talentfuld ung dame, og jeg tror, at hun var klar over, hvad hun gjorde, siger dommer Moniz under sin domsafsigelse.

Michelle Carters forsvarsadvokat har en helt anden holdning: 

- Hun er ikke til fare for samfundet. Dette er et helt særlig situation for begge parter i sagen, da de begge led af mentale problemer i den pågældende periode, siger Joseph Cataldo i sin argumentation i retten. 

Har du selvmordstanker? Så kontakt Livslinien HER.

Petters tur til massør gik langt fra som planlagt: 'Det ligner piskeslag'