Mobbeoffer Line har fået udbetalt 1.300.000 kroner i erstatning

26-årige Line Sommer Hoel har fået udbetalt 1,3 millioner kroner i erstatning fordi hun blev mobbet i skolen.

Den norske kvinde slæbte sidste år Malvik Kommune i retten, da hun i sin barndom blev mobbet på en af kommunens skoler.

Det tidligere mobbeoffer er ramt af en række lidelser som posttraumatisk stress og depression, og nu har hun fået rettens ord for, at Malvik Kommune er ansvarlig for de psykiske skader.

Til Dagbladet forklarer advokaten for den 26-årige kvinde, at hun har ret til en endnu større erstatning, og derfor venter der sandsynligvis endnu en sag mellem Line Sommer Hoel og kommunen.

- Hun oplever, at Malvik Kommune igen sårer hende med erstatningsudmålingen, siger advokat Christian Lundin til Dagbladet.

Læs også: Fodboldstjerne så skoledreng spise alene - spurgte om han måtte sætte sig ved siden af

Line Sommer Hoel blev tildelt 1,6 millioner norske kronet - hvilket kan veksles til 1,3 millioner danske kroner - af kommunen, der altså nu risikerer at må hoste op med flere penge.

Advokaten forklarer, at det tildelte beløb er en standarderstatning for børn under 16 år, og han nu sigter efter et 'betydeligt' højere beløb.

Selv mener Line Sommer Hoel, at dommen kan være med til at bekæmpe mobning.

- Jeg tror, at det er et skridt i den rigtige retning i kampen mod mobning, siger hun.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip