Mor døde pludselig: Nu samler mødregruppen brystmælk til lille baby

Skrevet af Ninna Andreasen

13/01/2015

Mest læste i dag

Liz Marquez ville amme sin lille dreng Brixton, til han var mindst et år gammel.

Men den unge mor døde pludseligt og uventet af et hjerteanfald, da drengen kun var fem måneder gammel. Nu bakker hendes mødregruppe op om ønsket om at amme knægten.

Det skriver Huffington Post

Den 32-årige kvinde mistede livet den 7. december. Hun endte i koma og blev erklæret hjernedød otte dage senere.

Læs også: Paven lader kvinder amme i Det Sixtinske Kapel: "Giv jeres børn mælk"

Hendes veninde Kristina Pulistar startede en indsamling af brystmælk under navnet “Milk for Brixton”.

Projektet gik viralt, og kampagnen har nu modtaget mere end 127,5 kg brystmælk. Derfor er donationen nu lukket, så Brixton kan følge med til at spise den indleverede mælk og dermed undgå spild.

I mellemtiden hjælper en række mødre med at opbevare mælken i deres fryser, indtil Brixtons familie igen får plads i deres egen.

“Liz var en fantastisk kvinde og mor. Hendes børn var hendes verden. Hun holdt dem altid tæt ind til sig og gjorde alt for dem,” siger veninden Kristina Pulistar.