Mor får nyfødt søn i armene: Kaster ét blik på ham og nægter at tage ham med hjem

Skrevet af Kirstine Petersen

23/10/2016
Foto: Privat - "Jacob"
Foto: Privat - "Jacob"
Moderen tog nødtvungent den lille dreng med hjem, men flere måneder efter følte hun stadigvæk, at der var noget galt. Hendes instinkt var mere præcist end lægerne.

Dagens topnyheder

Rich Cushworth og hans kone Mercy Casanalles har sammen sønnen Moses – og ligesom Moses i sivkurven, har denne lille dreng noget af en fortælling bag sin første tid efter fødslen.

Mercy er oprindeligt fra El Salvador og boede inden fødslen i den amerikanske by Dallas, Texas på et midlertidigt visum. Da terminsdatoen for barnets ankomst nærmede sig, besluttede parret derfor, at Mercy skulle tage hjem til sit hjemland og føde deres søn, mens Rich ventede tilbage i USA, hvor han er fra.

Fødselsdagen kom, og Mercy fødte en lille dreng, der dog måtte tages væk fra hende for at få noget ekstra hjælp af lægerne, mens moderen sundede sig.

Da hun fik lov at holde ham for første gang, var det med bange anelser og en helt forkert følelse inden i, fortæller Mercy ABC News:

- Da jeg fik ham, sagde jeg, at ”det her er ikke det barn, jeg så i går aftes”.

Moderen var overbevist om, at hun havde fået det forkerte barn i armene, men lægerne benægtede påstanden, og hun tog derfor drengen med sig hjem med en nagende fornemmelse.

Fornemmelsen blev hængende, og nogle måneder efter besluttede hun sig for at tage en DNA-test. Resultatet sendte hende i knæ: ”Jacob” var ikke hende og Rich’s biologiske søn.

Familien opsporede deres ”rigtige” søn på trods af, at de nu havde fået et meget stærkt bånd til ”Jacob”. De fik en time til at sige farvel til drengen, som blev ført hjem til sine biologiske forældre.

Til gengæld fik parret deres ukendte, biologiske dreng, Moses, med sig hjem. Det har dog taget familien over et år at få Moses med tilbage til USA, fordi myndighederne i El Salvador har nægtet at udstede et pas og fødselscertifikat, så han kunne rejse ud af landet.

Efter en lang kamp lykkedes det dog, og familien er nu lykkelige for at være hjemme i USA med deres søn. Se familiens hjemkomst og fortællingen i videoen her: