Mor forærer loppefund til 50 kroner til sin datter: Flere måneder senere får de den vildeste besked

Foto: Bonhams

Da en amerikansk kvinde købte en gammel broche på et loppemarked, anede hun ikke, hvad den i virkeligheden var værd.

Da en amerikansk kvinde købte en broche på et loppemarked, regnede hun nok ikke med, at den skulle vise sig at være mange tusind kroner værd.

Kvinden købte brochen for otte dollar (det svarer til omkring 50 danske kroner red.) og forærede den til sin datter. Datteren lagde brochen i bunden af sin håndtaske og glemte alt om den.

Det skriver New York Post.

Læs også

Mor til tre fik uventet venneforslag på Facebook: Så blev hendes forlovedes vilde liv afsløret

Flere måneder senere fandt datteren brochen frem igen og viste den til en guldsmed. Hun fortalte historien om moderens køb og var meget overrasket over at høre, at brochen var et kostbart smykke fra det 20. århundrede.

Efterfølgende har The Gemological Institute of America undersøgt brochen og bekræftet kvaliteten af ædelstenene. På det gamle smykke sidder både europæiske diamanter, en rektangulær smaragd fra Colombia og en oval burmesisk rubin.

Susan Abeles, som ansvarlig for smykkerne hos det amerikanske auktionshus Bonhams, er vild med brochens historie:

Læs også

Vægttab uden motion: Nye slankepiller skal mindske risikoen for diabetes

- Det her er en virkelig vidunderlig historie, som viser, at skatte virkelig findes over alt. Disse opdagelser sker ikke så ofte, så vi er altid spændte på at se, hvor meget genstanden vil indbringe på en auktion, siger Susan Abeles til New York Post.

- Vi har en forventning om, at den vil fange øjet hos kræsne samlere og smykkeelskere, og jeg har på fornemmelsen, at den ikke vil ende på et loppemarked igen, tilføjer hun.

Brochen vil blive solgt af auktionshuset Bonhams den 19. september og er blevet vurderet til en værdi af 30.000 dollar (det svarer til omkring 187.000 danske kroner red.).

Mand kørte på arbejde klokken 6 om morgenen - pludselig stod et køleskab midt på vejen

Dagens Gossip

Dagens TV