Mor i retten: Billeder af topløs mor og datter cirkulerer

Skrevet af Sol Stoffregen

20/12/2013

Dagens topnyheder

Hvad der måske virkede som en god ide ved første tanke, har vist sig at være det modsatte.

En unavngiven mor fra Missouri i USA risikerer at få lovens lange arm at føle, efter hun stillede op til et frimodigt billede med sin datter i sidste måned.

På billedet ses den 50-årige mor med bare bryster i spabad sammen med hendes 14-årige datter, der også er topløs. Både mor og datter dækker brystvorterne med fingrene.

Det skriver News.com.

Billedet er taget af den 14-åriges søster i familiens hjem i Wentzville nær St. Louis. 

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

I løbet af kort tid dukkede det afslørende billede op på flere lokale skoler. Og billedet nåede også til den 50-årige kvindes søns skole, hvor han blev latterliggjort af sine klassekammerater, der morede sig over hans mor og søster.

Det vides ikke, hvordan billedet begyndte at cirkulere, men ifølge politiet modtog den 14-årige pige sidste år rådgivning, efter hun havde spredt nøgenbilleder af sig selv på sin skole.    

Moren kan blive sigtet for at misrøgte sin mindreårige datter.