Mor kan ikke slippe sin mobil: Da hun går ud på badeværelset, begynder hendes livs mareridt

Skrevet af Ane Sørensen

26/06/2017
Foto: Shutterstock (genre)
Foto: Shutterstock (genre)
Amerikanske Cheyenne Summer Stuckey er sigtet i en tragisk sag, hvor hendes seks måneder gamle datter pludselig mistede livet.

Mest læste i dag

Den 21-årige mor Cheyenne Summer Stuckey er ifølge det lokale politi blevet sigtet, efter hendes seks måneder gamle datter døde i familiens hjem i Reno i den amerikanske stat Nevada den 13. juni.

Moderen har fortalt efterforskerne, hvordan hun satte lille Zayla Hernandez ned i et badekar, mens vandet stadig løb. Her efterlod hun datteren, men ‘kun i et par minutter’.

Det skriver det lokale medie WFAA.

Cheyenne Summer Stuckey Foto: Politifoto

Da Cheyenne Summer Stuckey kom tilbage igen, lå den lille pige bevidstløs i vandet med hovedet nedad. Moderen skulle have forklaret, at hun forsøgte at genoplive sin datter, men ikke vidste hvordan.

Efter hun havde forladt badeværelset, var Cheyenne Summer Stuckey ifølge sin egen forklaring blevet distraheret af et andet barn. Herefter var hun på Facebook Messenger, mens fjernsynet kørte i baggrunden.

Ifølge myndighederne havde moderen glemt alt om den lille pige, som hun havde efterladt alene på badeværelset.

Zayla Hernandez Foto: GoFundMe

Da hun endelig kom i tanke om hende, blev politiet kaldt til stedet og en ambulance kørte Zayla Hernandez på hospitalet, hvor hun senere blev erklæret død. En obduktion af den lille pige bekræftede, at hun var død ved drukning. 

Efterforskningen viste efterfølgende, at Cheyenne Summer Stuckey havde været på Facebook i mindst 18 minutter, hvor hun havde skrevet med to forskellige personer.

De andre børn er efterfølgende blevet fjernet og er nu i plejefamiliers varetægt. Cheyenne Summer Stuckey sidder varetægtsfængslet og er sigtet for at have skadet sit barn. Der er endnu ikke faldet en dom i den tragiske sag.

Forældre søger barnepige til 425.000 kroner i løn - men der er en uhyggelig hage