Mor næsten banket til døde, da hun nægtede at have sex med ekskæreste

Skrevet af Ninna Andreasen

22/09/2016
Den 32-årige Stephanie har selv valgt at stå frem og vise konsekvenserne af overfaldet. Vi skal advare om stærke billeder.

Mest læste i dag

Stephanie Littlewood blev næsten tæsket ihjel, fordi hun ikke ville have sex med sin ekskæreste.

Den 32-årige mor fra Leeds i England har valgt at offentliggøre billederne af sig selv, der blev taget, efter hun i april blev banket bevidstløs. Ekskæresten er netop idømt 16 måneders fængsel, skriver Daily Mail

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

Den 24-årige ekskæreste var fuld og hysterisk, da hun takkede nej til hans tilbud om sex. Han skubbede hende ned på sengen, før han slog hende 40 til 50 gange.

- Han var i et ondt humør hele aftenen og ville have sex med mig, men fordi jeg afviste ham, blev han vred og aggressiv, forklarer den 32-årige mor i et opslag på Facebook.

Sekunder senere greb han fat i hende og hev hende ned på gulvet ved anklerne.

Tre af hendes tænder blev slået ud, hendes kæbe var brækket og det ene øje hævet til over dobbelt størrelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Han blev ved med at slå den venstre side af mit ansigt, brækkede min kæbe og slog tre tænder ud (inklusive en kindtand), og han flækkede også min ene fortand, lyder det fra Stephanie Littlewood.

Til slut lå hun bevidstløs på gulvet, mens den rasende ekskæreste blev ved med at slå.

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

Hun blev hastet til hospitalet. Lægerne frygtede, at hun ville få hjerneskader efter angrebet. Så galt gik det heldigvis ikke, men moren mangler stadig tandlægearbejde på sine tænder.

Det værste har i virkeligheden været det psykiske pres, hun har følt efterfølgende.

- Hver dag skal jeg håndtere effekterne af, hvad han har gjort. Hver gang jeg børster tænder, kigger jeg i spejlet og ser, hvad han ikke så i mig.

Først turde hun ikke gå uden for. Hun var angst. Men heldigvis havde hun folk omkring sig, der blev ved med at sige, at hun ikke skulle gemme sig, og at det ikke var hendes skyld.

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

Hun er klar i mælet om, hvorfor hun har valgt at gå offentligt ud med billeder af sine skader, men også af ekskæresten.

- Jeg vil advare andre kvinder derude om, hvilket monster han er. Jeg har ikke noget at skamme mig over. Det er ham, der skal skamme sig. Jeg gemmer mig ikke, siger hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Han var anklaget for grov vold, men endte med at erkende sig skyldig i en mildere paragraf og har fået 16 måneders fængsel. Hun frygter, at han allerede vil være ude igen om to måneder.

- Jeg vil stadig lide, mens han går fri, siger Stephanie Littlewood.