Mor vågner efter kejsersnit og finder ud af, at hun har fået bortamputeret begge ben

Skrevet af Ninna Andreasen

30/05/2016

Dagens topnyheder

Seks dage efter sit kejsersnit vågnede Ella Clarke til sit livs mareridt. Begge hendes ben var blevet amputeret.

Den 31-årige mor til otte fra Torquay, Devon, i Storbritannien skulle have et kejsersnit, da noget gik frygteligt galt, skriver Daily Mail.  

- Jeg var en aktiv mor, som løb rundt i haven med min familie. Nu er det totalt modsat. Jeg kommer måske aldrig til at løbe efter mine børn igen eller stå ved siden af dem. Intet menneske burde nogensinde opleve det her, når det nemt kunne være undgået, siger Ella Clarke.

Hun var lykkelig, da hun blev gravid med sit ottende barn - kun otte måneder efter hun havde født sin søn Freddie. I uge 20 af graviditeten viste skanningen, at Ella Clarke havde et lavt liggende livmoder. Det kan føre til, at et kejsersnit bliver nødvendigt, og det gjorde det i hendes tilfælde.

Jordemoderen og lægerne holdt nøje øje med hende i løbet af graviditeten og vurderede, at hun var nødt til at få et kejsersnit. Hun havde fået frivilligt kejsersnit ved alle sine andre fødsler bortset fra den første, fordi netop den første fødsel var temmelig traumatiserende og hård.

Læs også: Mor afslår medicin efter voldsom ulykke, så hun kan amme sin baby

Alligevel var det noget andet at få at vide, det var en nødvendighed af medicinske årsager. Hun følte, at hun kendte risikoen, men var på ingen måde forberedt på følgerne.

Fik bortamputeret begge ben
Lægerne lavede et vellykket kejsersnit, men en halv time inde i operationen begyndte Ella Clarke at miste en del blod. Hun mistede i sidste ende seks liter blod på grund af komplikationen kaldet placenta accreta, som er mest udbredt blandt kvinder, der tidligere har fået kejsersnit.

Lægerne måtte i al hast fjerne Ella Clarkes livmoder og gav hende fem blodtranfusioner. Hun blev herefter lagt i kunstig koma og indlagt på intensivafdelingen. Lægerne holdt øje med hende hver time i et døgn.

En af de farlige bivirkninger ved komplikationen er nemlig blodpropper. Ifølge Ella Clarke glemte lægerne at se til hende i seks timer, og det var her, der blev fundet blodpropper i hendes ben.

To kirurger kæmpede for at få blodet til at strømme igennem hendes ben igen, men uden held. Vævet var skadet, og det kunne potentielt være dødeligt. Derfor blev lægerne nødt til at reagere hurtigt, før det spredte sig til resten af kroppen.

De amputerede begge hendes knæ under knæet. Den beslutning reddede hendes liv, men forandrede det også for altid.

- Jeg husker øjeblikket, hvor jeg vågnede. Jeg tænkte, at jeg vågnede efter mit kejsersnit. Jeg ventede min smukke datter, som ville blive rakt over til mig. Jeg anede ikke, jeg havde været i koma, siger Ella Clarke.

I stedet fik hun at vide, at hun havde mistet begge ben. Efterfølgende afkrævede hun og hendes mand svar fra hospitalet. De fik en undskyldning efter fem måneder. Men det er ifølge Ella Clarke for sent.

Læs også: Stine Bramsens søn faldt ud fra 1. sal: Nu er der godt nyt for lille Alfred

Hun mener, at lægerne har svigtet deres ansvar ved ikke at holde ordentligt øje med hende, mens hun lå i koma.

- Jeg er en skygge af mit tidligere jeg, og mine børn er bange for at kramme mig, fordi mine benstumper skræmmer dem, forklarer hun. Hun vil nu sagsøge hospitalet.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: