Politiet ankommer til skolen og ser blod dryppe fra hundens bryst - indser straks, hvad der er sket

Skrevet af Ane Sørensen

17/02/2017
Foto: Screendump fra video
Foto: Screendump fra video
En tragisk hændelse rystede i januar et amerikansk nabolag, da to små børn blev angrebet på vej til skole.

Dagens topnyheder

Et nabolag i den amerikanske by Atlanta blev ramt af en frygtelig tragedie tidligt om morgenen den 17. januar.

To børn - seksårige Logan Braatz og femårige Syari Sanders - var på vej hen til et stoppested for at tage en bus til deres skole, da de pludselig blev angrebet af to hunde. 

Det skriver Opposing Views.

Da naboer hørte børnene skrige, skyndte de sig at komme dem til undsætning.

- Jeg løb hen til pigen. Hun var kommet slemt til skade. Jeg løb hen til det lille barn, og da jeg kiggede ned på hende, vidste jeg, at jeg ikke kunne gøre noget, fortæller naboen Angie Smith.

Det lykkedes for en anden nabo at få jaget den ene hund væk. Den anden måtte politiet skyde, da de nåede frem til stedet. Den ene hund var en pitbull, mens den anden var en border collie.

Logan Braatz og Syari Sanders Foto: Privat

Syari Sanders blev bragt til hospitalet, hvor hendes tilstand nu er blevet stabiliseret. Logan Braatz overlevede desværre ikke den voldsomme hændelse.

Betjente anholdte efterfølgende hundenes ejer Cameron Tucker. Politiet har endnu ikke oplyst nogen detaljer om, hvorvidt han står over for en sigtelse.

Skolen har etableret et kriseberedskab for elever og lærere og udtrykt deres dybeste medfølelse for de efterladte efter børnenes meningsløse død.

Du kan se et nyhedsindslag om sagen i videoen lige herunder.