Forbryder tager 'røven' på betjente: Får et chok, da de kigger på toiletpapiret

Skrevet af Emil Ryttergaard

22/02/2018
Den mistænkte mand har taget en besynderlig rekord i forbindelse med sin anholdelse. Foto: Shutterstock
Den mistænkte mand har taget en besynderlig rekord i forbindelse med sin anholdelse. Foto: Shutterstock
Politiets opklaring af sagen afhænger af forbryderen, men politiet får ikke noget ud af manden - overhovedet.

Mest læste i dag

Når man skal, så skal man.

Det udtryk kender de fleste, og selvom at de fleste har nogle meget specifikke toiletvaner, så skal man jo før eller siden på toilettet og lave både stort og småt. Men der er nogle, der virkelig kan holde sig, hvis de gerne vil, og i Essex i England har en formodet narkohandler udvist ægte mådehold, når det kommer til at gå på toilettet, skriver Essex Live. 

For lidt over en måned siden kunne politiet anholde den 24-årige Lamarr Chambers i byen Ladyshot, hvor han nægtede at holde ind til siden.

Efter en dramatisk biljagt fandt betjentene et større parti stoffer i den 24-åriges bil, hvor at betjentene også mistænkte den anholdte mand for at have slugt nogle af stofferne i biljagten.

Politiet kunne derfor varetægtsfængsle Chambers, og har sigtet ham for besiddelse og salg af hårde stoffer.

Der er bare et enkelt problem: Chambers har ikke været på toilettet i over en måned, så politiet kan ikke bevise, at han har stoffer skjult i tarmene.

- Chambers har ikke været ordentligt på toilettet i hvad der ligner 33 dage. Man må overveje, hvorvidt at han undgår at spise nok mad for at hindre politiet i at indsamle beviser, siger Kathy Wilson, der er anklager i sagen under et retsmøde Chelmsford Magistrates Court i mandags.

Her skulle dommeren tage stilling til en forlængelse af Chambers varetægtsfængsling for at sikre, at mandens afføring kunne indgå som materiale for politiet, der arbejder hårdt på at få den sigtede mand til at afgive sin afføring.  

- Han bliver godt behandlet af Essex Politi. Han er blevet tilbudt væske og mad, og bliver overvåget 24 timer i døgnet, og skulle han få brug for at komme på hospitalet, så vil politiet tage ham afsted, siger Kathy Wilson i retten.

Manden har ikke skidt i 33 dage. Foto: Shutterstock

Allerede den 10. februar, efter 24 dage uden at skide, slå Chambers den engelske rekord for at holde på afføringen. Det er til trods for, at politiet ved flere lejligheder har forsøgt at sætte ham på et specielbygget toilet, der ikke kan skylle ud.

 

Chambers arbejder dog heller ikke særlig hårdt på at komme af med sin afføring.

Han spiser ikke maden i arresten, men spiser udelukende energibarer. Når han endelig går på toilettet kommer der ikke noget ud, og politiet er helt nede og kigge på den brune stribe på toiletpapiret for at sikre, at Chambers ikke sniger noget ud.

Men lige lidt har det hjulpet. Foreløbig har politiet fået til og med fredag til at få lokket en bæ ud af forbryderen, og ellers skal den 24-årige mand for retten endnu engang. 

Moren Laura tog et hurtigt bad: Var ved at brække sig, da hun vendte tilbage og så hvad ungerne havde gjort