Politiet tvunget til at afvise rygter om fundet af bizar kattekilling med menneskeansigt

Skrevet af Emil Ryttergaard

19/10/2017
Menneske eller kat? Billedet er set af tusinder på sociale medier. Foto: Facebook
Menneske eller kat? Billedet er set af tusinder på sociale medier. Foto: Facebook
Det kattelignende væsen har fået folk op af stolene, og derfor har politiet nu følt sig tvunget til at udsende en officiel forklaring.

Mest læste i dag

Nogle gange spiller naturen os mennesker et puds, hvor vi mennesker blot må klø os i håret af forundring. 

Hvis en ged eller en kattekilling har medfødte genfejl, så udseendet ændrer udtryk til det absurde, så kan det anspore til overtro og frygt, og det er præcis, hvad der er sket med en helt særlig skabning, der skulle være spottet i Malaysia. 

For ifølge en nyhedshistorie, der har gået kloden rundt på sociale medier, så var det netop sådan en bizar og fremmed skabning, som politiet fandt i Pahang-regionen i den vestlige del af Malaysia forleden, skriver Daily Mirror.  

Angiveligt skulle betjente have spottet det mærkværdige væsen, der har et menneskelignende hoved med hugtænder, samt en bleg krop med en lang hale.

Skabningen har også små sorte hår og fire poter med skarpe kløer.

Ifølge den oprindelige historie skulle betjente i Malaysia have fundet dyret i Pahang-regionen. Foto: Facebook

Den monster-lignende skabning har hugtænder og sort hår. Foto: Facebook

Billederne af den monster-lignende skabning er siden blevet spredt overalt på de sociale medier, men menneskedyret er ikke ægte, lyder det nu fra malaysisk politi, som har følt sig tvunget til at kommentere historien, efter at billederne er gået viralt. 

Den lille skabning har fået folk til at måbe, men politiet afviser, at billederne er ægte. Foto: Facebook

Talsmand for politiet i Malaysia, Datuk Rosli Abdul Rahman, har kaldt historien for falsk. 

- Billederne fra historien var at finde på nettet, inden at historien spredte sig på sociale medier, hvor der stod, at opdagelsen var sket i Pahang. Derfor håber jeg, at offentligheden vil holde op med at sprede historien, siger han til avisen.

Men hvad er det så, man kan se på billederne?

En teori går på, at den pudsige skabning er en baby varulv, som er lavet af silikone, og som bliver solgt på nettet.

Hvis der er tale om en dukke, så er det stadig ukendt, hvem der har lavet dukken, og hvilken forretning den stammer fra, og derfor har skeptikere på nettet endnu ikke udelukket, at der rent faktisk ER tale om et ægte monster.

Politiet i Pahang afviser dog kategorisk, at der har været nogle anmeldelser vedrørende det mystiske væsen. Den del af historien er usand, understreger politiet. 

Se et klip med den besynderlige menneskekilling herunder: