Politikampagne på Twitter gav historisk bagslag

Skrevet af Michael Lauritsen

23/04/2014

Dagens topnyheder

- Har du et billede af dig selv med en af vores betjente? Tweet os og tag det #MyNYPD. Måske kommer det på vores Facebook.

Sådan lød beskeden fra Politiet i New York tirsdag aften. Men det fine forsøg på at interagere med byens borgere har i den grad givet bagslag.

SE OGSÅ: Video: Her føder hun kunst med skeden

For i stedet for glade billeder af situationer med korpsets betjente, blev NYPD lagt ned med talrige billeder af politivold. Blandt andet flere billeder af voldelige anholdelser af medlemmer fra Occupy Wall Street-bevægelsen og et billede af en 84-årig fumlegænger, der angiveligt er blevet tæsket af politiet.

Ifølge NY Daily News havde mere end 70.000 Twitterbrugere kort før midnat tweetet om NYPD's brutale metoder. Også flere navne på personer, som i tidens løb er blevet skudt af politiet, blev nævnt.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Sent tirsdag indtog hashtagget #MyNYPD pladsen som det mest populære på Twitter.

Politiet i New York vil ikke kommentere de mange negative tweets. Men i et kort statement sige talskvinde, Kim Royster:

- Twitter giver mulighed for et åbent og ucensureret forum, og denne åbne dialog er god for vores by.

SE ET UDPLUK AF DE MANGE BILLEDER HERUNDER: