Politimand ville ikke have, at denne video blev offentliggjort

Skrevet af Kristine Bugbee

08/03/2018
Se videoen nederst i artiklen.
Se videoen nederst i artiklen.
En amerikansk politimand forsøgte at undgå, at optagelserne fra hans kamera i forruden blev offentliggjort.

Mest læste i dag

En ung kvinde har sagsøgt en betjent i delstaten Tennessee i USA, efter at hun blev stoppet af en patruljebil - angiveligt for ikke at bære sikkerhedssele - og efterfølgende kropsvisiteret og efter udsagn befamlet. Det skriver Newsweek.

Patricia Aileen Wilson blev stoppet på motorvejen, hvor betjenten beordrede hende til at stige ud af sin bil i nødsporet. Episoden blev fanget af et kamera i forruden på politibilen, og den er siden blev set af tusinder.

I klippet hører man hende fortælle, at hun hverken har taget stoffer eller drukket, men det afholder ham ikke fra at kropsvisitere hende. ifølge Patricia Aileen Wilson var det i denne forbindelse, at betjenten Isaiah Lloyd gramsede hende i mellem benene og på bagdelen, mens han stod tæt op af hende.

Han holdt desuden på hendes hofter og kørte sine fingre langs indersiden af hendes bukselinning.

Lloyd bad hende efterfølgende om at løfte op i sin t-shirt for at bevise, at hun ikke havde ulovlige stoffer i sin bh. Kort tid efter lod han hende køre videre, men tre timer senere blev hun stoppet af den samme betjent igen. 

Han havde parkeret i nærheden af Wilsons hjem. Da hun passerede ham i sin bil, gassede han op og bragte hende til standsning for anden gang. Denne gang havde hun sine to børn på tre og otte år i bilen.

Efter at Isaiah Lloyd fik øje på børnene, forklarede han hende, at han denne gang havde stoppet hende, fordi hendes tonede ruder var for mørke. Han lod hende dog slippe med en advarsel.

Patricia Aileen Wilson har siden lagt sag an mod betjenten for at have befamlet hende. I forbindelse med sagen nægtede Isaiah Lloyd i første omgang at frigive videoen fra sin patruljebil, men den blev i sidste ende offentliggjort mod hans vilje.  

Isaiah Lloyd forsvarer sig med, at han havde grund til at tro, at den unge kvinde havde ulovlige stoffer i sin bil, og at han derfor var nødt til at kropsvisitere hende. 

Se klippet herunder.