Populært feriemål har bandlyst sommerhittet Despacito

Foto: AP

Ørehængeren Despacito bliver i øjeblikket spillet på repeat. Men det er ikke alle, der er lige vilde med sommerens største hit.

Hvis du har tændt for radioen de sidste par måneder, så kan du næsten ikke have undgået det mildest talt populære nummer Despacito.

Sommerhittet er blevet spillet på repeat og er ifølge nyhedsbureauet AP det mest streamede musiknummer nogensinde med intet mindre end 4,6 milliarder afspilninger.

Det skriver BBC.

Læs også

Jessie har netop sat sig til rette i flyet, da hun hører lyden af det ene armlæn falde ned

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for de sommerlige rytmer fra Luis Fonsi, Daddy Yankee og senest Justin Bieber, der synger med på det populære remix.

I Malaysia har man nemlig indført et forbud mod at spille sangen på landets statsejede tv- og radiostationer. Man håber desuden på, at de private stationer vil følge deres eksempel. 

Det sker efter myndighederne skulle have fået klager over den spanske tekst, der blandt andet bliver beskrevet som upassende og uislamisk:

Læs også

Fyr sender sms til kæresten om, at han drikker øl med vennerne - så afslører han hvor

- Despacito vil ikke blive afspillet på de statejede stationer, fordi vi har modtaget offentlige klager. Sangteksten er ikke egnet til at blive hørt, siger Malaysias kommunikationsminister Salleh Said Keruak til AFP.

Oppositionspartiet Parti Amanah Negara skulle tidligere have opfordret regeringen til at censurere sangen på grund af dens sexede indhold. Partiet beskrev den som porno og upassende for unge børn. 

Malaysia har strenge censurlove og har tidligere udstedt et forbud mod andet materiale.

Selvom Despacito bliver omtalt som et sommerhit, så blev nummeret faktisk allerede udgivet i januar. Allerede dengang var det et hit på de sociale, men efter Justin Bieber dukkede op i et remix, har det fået nyt liv igen.

Hør det selv i videoen lige herunder.

 

Anders fik en lang næse, da han kom hjem med aftensmaden fra Bilka​

 

Dagens Gossip