Se videoen: Dansk stjernefrø optrådte på stort amerikansk talkshow

Skrevet af admin

05/06/2014

Mest læste i dag

- Muuuuh!

Sådan introducerede talkshow-værten Jimmy Kimmel den danske sangerinde MØ, da hun tirsdag aften optrådte for flere millioner seere i Kimmels populære talkshow i USA.

Og selv om danskeren efterhånden har spillet mange store koncerter, glædede hun sig åbenlyst til at fyre den af for de amerikanske tv-seere.

- Jeg glæder mig så meget til min optræden til Jimmy Kimmel Live i aften! Se med! skrev musikeren således på sin Twitter-profil før talkshowet gik i luften.

Hendes optræden foregik med den tårnhøje energi, der kendetegner den nye stjerne på den danske musikhimmel. Godt fulgt på vej af et veloplagt blæserorkester spillede MØ sine to hits "Pilgrim" og "Don't Wanna Dance".

Den unge musiker er stadig i USA, men hun vender snart snuden hjem mod Danmark, hvor hun blandt andet optræder på Northside og Roskilde Festival.

Flere danskere har ligesom MØ været gæster i Jimmy Kimmel Live. Game of Thrones-skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau har således besøgt talkshowværten, og det samme har mesterkokken René Redzepi og modellen Nina Agdal.

 

Newspaq