Sexforbrydere skal henrettes eller kastreres i Indonesien

Skrevet af Ninna Andreasen

14/10/2016
Foto: Shutterstock genrebillede
Foto: Shutterstock genrebillede
En ny lov i Indonesien slår hårdt ned på krænkere. Loven kommer efter en brutal gruppevoldtægt af en 14-årig pige.

Dagens topnyheder

Pædofile og andre krænkere får hårde kår under en ny lov i Indonesien.

Parlamentet har vedtaget en lov, hvor pædofile enten kan blive medicinsk kastrerede eller henrettede, hvis de forbryder sig mod børn, skriver Daily Mail.

De, som myrder deres ofre eller giver dem permanent fysiske eller psykiske skader eller giver ofret en kønssygdom, kan blive henrettet af staten.

Den nye lov blev vedtaget i kølvandet på en chokerende gruppevoldtægt af en 14-årig pige i Sumatra, som blev voldtaget af 12 mænd og drenge i maj. Hendes forslåede krop blev fundet tre dage senere i skoven, hvor hun var nøgen og bundet. Syv teenagere blev fængslet for deres deltagelse i voldtægten.

Indonesien er også en yndet rejsedestination for pædofile fra vestlige lande. Alene blandt australiere er mere end 100 pædofile er blevet fanget i landet siden 2014.