Skoledreng gjorde lærerinde gravid: Nu får han 39,5 millioner i erstatning

En tidligere high school-elev fra det sydlige Californien får en massiv erstatning fra skoledistriktet, fordi en kvindelig lærer havde sex med ham.

Lærerinden endte med at blive gravid og føde en pige i juni 2013. Det skriver CBS News

Den nu 21-årige mands advokater og skoledistriktet blev enige om en kompensation for tort og svie på seks millioner dollars, hvilket svarer til knap 39,5 millioner kroner.

Lærerinden, der oprindeligt var anklaget for 41 tilfælde af seksuelle overgreb på mindreårige og oralsex med en person under 18 år. Hun erkendte sig skyldig i seks af tilfældene og indgik forlig med anklagemyndigheden. De fire af de seks tilfælde, hun erkendte, var med faderen til hendes barn, mens de to andre var med andre elever.

I 2014 sagsøgte den nu 21-årige tidligere studerende både lærerinden og skoledistriktet.

- Størrelsen af erstatningen viser alvoren og skaden for det unge offer og hans familie, og det understreger også det ekstreme embedsmisbrug og omsorgssvigt fra skoleledelsens side, som vendte det blinde øje til en kriminel handling af en lærer og ikke formåede at beskytte eleven, siger den 21-åriges advokat Vince Finaldi.

Læs også: Lærerinde tvunget til at sige op: Efterskoleelever delte billeder af hendes bryster

Lærerinden havde et forhold til eleven i mere end et år. Den seksuelle kontakt begyndte i sommeren 2012, da han var 16 år.

Han var til stede, da datteren blev født og har delt forældremyndighed med lærerinden.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip