Skrækklovne hærger flere byer med sværd og blodige masker: Nu truer lokal politichef dem

Skrevet af Kirstine Petersen

25/09/2016
Klovne med sværd kravlede i træer og skræmte livet af borgere, men politichefen i den amerikanske by Tchula finder sig ikke i det.

Dagens topnyheder

Forestil dig at gå ned ad gaden og opdage en mand i blodig klovnemaske snige sig efter dig og gemme sig bag træerne langs vejen.

Dét syn og oplevelser, der minder om den, har flere amerikanske borgere fra forskellige stater haft den seneste tid. 

Men nu har politiet anholdt én af flere mænd bag de blodige masker; den 20-årige Jonathan Martin, der med sin bizarre adfærd skræmte livet af lokale indbyggere. Der er dog stadig skræk-klovne på fri fod, skriver Daily Mail. 

Foto: Middleburg Police Department

Politiet i den amerikanske stat Kentucky har gjort, hvad de kunne, for at stoppe de bizarre klovnerier i gadebilledet, og det har altså ledt til anholdelsen af den 20-årige mand.

Foto: Middleburg Police Department Jonathan Martin

Jonathan Martin er dermed nu tiltalt for at bære maske i offentligheden og for at skræmme borgere med sin adfærd, men samme uhyggelige opførsel er set i mindst 11 stater inden for kort tid.

Foto: Middleburg Police Department

Dagen før anholdelsen af Martin, lagde politiet i Mississippi en besked på deres facebookprofil, hvor de advarede både borgere og potentielle gerningsmænd mod klovnerierne. Borgere har således meddelt ordensmagten, at de denne uge har set klovne bære macheter, sværd og geværer (eller evt. attrapper)

- Hvem du end er, du der løber rundt i Tchulas gader i et klovnekostume og vifter med sværd og skræmmer livet af folk, så lad mig give dig ét råd; STOP DET!!!! For hvis jeg kører forbi dig, og du vifter med det skide sværd mod mig, så er det GAME OVER, sønnike, advarede en tydeligt vred politichef i byen Tchula, Kenneth Hampton derfor på sin facebookside sammen med dette billede af sig selv:

Kenneth Hampton pointerer derfor, at klovne, der tilsyenladende bærer våben, udsætter sig selv for faren i at blive skudt af politiet, der vil betragte dem som gerningsmænd med våben.