To små børn er fundet døde i varm bil - mor ville give dem en lærestreg

Skrevet af Ane Sørensen

26/06/2017
Foto: Shutterstock (arkiv)
Foto: Shutterstock (arkiv)
Amerikanske Cynthia Marie Randolph er sigtet i en uhyggelig sag, efter hendes to små børn blev fundet døde i familiens varme bil.

Mest læste i dag

Amerikanske Cynthia Marie Randolph står over for en sigtelse, efter hendes to små børn døde den 26. maj 2017.

Toårige Juliet Ramirez og 16 måneder gamle Cavanaugh Ramirez blev fundet i familiens aflåste bil. Det var en meget varm dag, hvor temperaturen ifølge politiet lå på omkring 35 grader.

Det skriver britiske Independent.

Bilen holdt parkeret uden for familiens hjem i Parker County i Texas, da moderen selv gjorde det rædselsvækkende fund.

24-årige Cynthia Marie Randolph har indrømmet over for myndighederne, at hun omkring middagstid samme dag havde fundet børnene i bilen, hvor de legede med hinanden.

Da Juliet nægtede at gå ud af bilen igen, besluttede moderen sig for at give hende en lærestreg. Derfor låste Cynthia Marie Randolph bilen og tænkte, at datteren ’kunne få sig selv og broderen ud, når de var klar til det’.

Cynthia Marie Randolph Foto: Politifoto

Derefter skulle Cynthia Marie Randolph være gået ind i huset, hvor hun havde røget marihuana og efterfølgende var faldet i søvn i mellem to og tre timer.

Den unge mor ændrede ifølge politiet sin historie flere gange under afhøringerne. Først havde hun forklaret, hvordan børnene legede inde i huset. Derefter var de selv kravlet ind i bilen og havde låst den indefra. 

Derfor havde moderen smadret en bilrude i et forsøg på at redde de to små børn. Senerede tilstod Cynthia Marie Randolph dog, at hun havde smadret ruden, for at få hændelsen til at ligne et uheld.

Nu er Cynthia Marie Randolph sigtet for to forhold, der omhandler alvorlig misrøgt af sine børn.

Alexanders fidget spinner eksploderede pludselig - nu advarer han andre