Spiste middag med sine forældre – minuttet efter dræber han to og spiser af offerets ansigt

Skrevet af Christina Ledertoug

19/08/2016

Dagens topnyheder

Mandag aften sad 19 årige Austin Harrouff, der er studerende på Florida State University, på en restaurant og spise med sine forældre.

Af en eller anden årsag bliver han vred under middagen, og stormer pludselig ud af  restauranten.

Hvad der herefter et foregået oppe i den 19-åriges hoved er ikke til at vide, men ude på gaden lader han sin vrede kulminere i en syg blodrus.

Her dræber han med blandt andet knivstik et helt tilfældigt par, hvorefter han begynder at spise af det ene offers ansigt. Det skriver flere amerikanske medier blandt andet Buzz Feed News.

Da politiet ankommer til det bizarre angreb, finder de den unge mand i gang med at spise af det mandlige offers ansigt i det dræbte pars indkørsel

Mandens kone blev fundet død i garagen, mens en nabo også havde fået en del knivstik.

Austin Harrouff er efter anholdelsen blevet anklaget for dobbelt drab og bragt til et nærliggende hospital, hvor han forblev i en form for bevidstløs tilstand.

Læs også: 3-årig dreng skriger i fem minutter, mens hund bider ham ihjel

Efterlader sig en datter

Politiet og personale fra hospitalet har gennemført nogle tests, men de har endnu ikke fundet nogen tegn på et stofmisbrug.

- Han havde ingen straffeattest, og han var en god dreng, udtaler William Snyder fra politiet i Martin County tirsdag ifølge Buzz Feed News.

Han tilføjer at Austin Harrouff tilsyneladende ingen relation havde til sine ofre, og at angrebet syntes at være "helt tilfældigt".

Ofrene blev senere identificeret som 59-årige John Joseph Stevens og hans kone Michelle Karen Mishcon på 53 år.

De efterlader sig datteren Ivy Stevens.

Selvom de indledende test af den unge mand endnu ikke har vist tegn på stoffer, vil det ikke komme bag på William Snyder, hvis yderligere og mere grundige test vil finde beviser på stoffet Flakka.

Flakka er et stærkt, syntetisk, psykoaktivt stimulerende stof, der minder om det uhyggelige ”badesalt”.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: