Stor menneskejagt lige nu: Bil med 1-årig og 2-årig på bagsædet stjålet

Skrevet af Ane Sørensen

24/03/2017
Jayden og Carlo Cortez Foto: Privat
Jayden og Carlo Cortez Foto: Privat
To små amerikanske drenge blev bortført torsdag aften, da de sad på bagsædet af en stjålet bil.

Mest læste i dag

Opdatering fredag den 24. marts 15.34: Det lokale politi fandt ifølge NBC San Diego de bortførte drenge tidligt fredag morgen. De to små brødre sad stadig i bilen, som var blevet efterladt. Begge havde det efter omstændighederne godt. 

Bilen var parkeret foran en kirke i byen Desert Hot Springs og motoren kørte efter sigende stadig. Jayden og Carlos Cortez blev bragt på hospitalet for at blive undersøgt og er ifølge myndighederne blevet genforenet med forældrene.

Gerningsmanden er ikke blevet fundet endnu.

Det lokale politi arbejder på højtryk, efter en bil torsdag aften blev stjålet med to små drenge på bagsædet i Cathedral City i den amerikanske stat Californien. 

Det skriver ABC News.

Drengene er ét og to år gamle, og bilen tilhører ifølge politiet en barnepige, som var gået ud af bilen et øjeblik. Da hun vendte tilbage igen, var den forsvundet.

Foto: Privat

Foto: Privat

Det vides endnu ikke, hvorfor barnepigen stod ud af bilen, da der ikke er offentliggjort yderligere oplysninger om dette.

Børnene beskrives som toårige Carlos Cortez, som har brunt hår og brune øjne og sidst er set i en hvid T-shirt og blå shorts. Den etårige lillebror Jayden Cortez har som broderen også brunt hår og brune øjne.

Myndighederne har ikke offentliggjort oplysninger om drengenes forældre eller gerningsmanden. Men faderen Carlos Cortez har selv delt et opslag på Facebook, hvor han indtrængende beder folk om hjælp til at finde børnene og den stjålne bil.

Bilen blev stjålet på Whispering Palms Trail omkring klokken 18.44 lokal tid og beskrives som en hvid Honda Accord 2016 ned tonede ruder og nummerpladen 7TKR654.

Myndighederne opfordrer alle, som kan have oplysninger i sagen, om at kontakte dem på 911.