Syvårig dreng ville begå selvmord, fordi “Adolf Hitler” voldtog ham og lukkede ham inde i en kasse

Skrevet af Kirstine Petersen

25/09/2016
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sagen ryster lige nu Storbritannien, og drengen nægter at kalde sin overgrebsmand ved navn.

Dagens topnyheder

Retsagen mod forældrene til en 13-årig dreng ryster lige nu Storbritannien. Drengen, der i dag er 13 år, blev i  flere år seksuelt misbrugt og mishandler – blandt andet lukket inde i en kasse af sin far – i familiens hjem i Irland. Det skriver Mirror

- Da jeg boede med min mor og far, ville jeg gerne gøre det af med mig selv. Jeg ville begå selvmord, skriver drengen i en udtalelse til brug i retten.

Faderen er dømt for at have voldtaget sin søn analt flere gange siden han var seks år gammel og over en periode på to år; både selv og med ting.

Moderen er dømt for misrøgt af barnet, men blev frifundet for seksuelle anklager. Overgrebene fandt sted i perioden 2009 til 2011.

Faderen var blandt andet anklaget for at have tvunget drengen til at have sex med sin mor – I alt var forældreparret sigtet for 82 anklager, men 60 af dem blev frafaldet blandt andet på grund af manglende beviser.

 

Læs også: 8 unge drenge misbrugt i Nyborg: De bad selv om det, siger tiltalte

Ved en lejlighed kom faderen hjem med en trækasse ifølge drengen, som spurgte sin far, hvad den var til.

- Den er til dig, lød svaret, før faderen skubbede drengen ind i kassen og låste den.

Han blev først lukket ud mellem tre og fire timere senere af sin mor.

Drengen blev anbragt i en plejefamilie i 2011, men blev på utrolig vis udsat for yderligere misbrug af et andet barn i denne familie – barnet blev aldrig dømt for overgrebet, da det var under den kriminelle lavalder.

I marts 2012 kom han i en velfungerende plejefamilie, hvor han begyndte at åbne op om sine oplevelser, så plejemoderen kunne indberette hans fortællinger.

Der opstod dog problemer med at være i familien, fordi drengen udviste “højst seksuel og upassende adfærd” – blandt andet spionerede han på plejemoderen, når hun var i bad og var megt optaget af afføring.

Det var dog ikke førend han kom i pleje hos den anden familie, at hans barndom begyndte, skrev drengen i sin beretning til retten.  

Han omtaler her på intet tidspunkt sin far som sin far, men derimod som Adolf Hitler, og udtrykte i det skrevne dokument, at han har lyst til at køre faderen ned med en høstmaskine.

- Der er ikke opfundet ord for de ting, min far har gjort ved mig. Jeg vil gerne byde mine minder farvel. Jeg vil gerne have, at min far aldrig kommer ud af fængslet. Jeg har det godt, når han er i fængsel, skriver han blandt andet.  

Hans største ønske er at komme tilbage til Irland en dag (han bor for tiden på et særligt hjem i England) og en dag få en uddannelse som politibetjent og skrive en bog om sit liv.

Drengen, der forbliver anonym, udviser ingen umiddelbar vrede mod moderen, men udtrykker, at han har ondt af hende, og at han ville ønske, at hun havde gjort noget for at få ham væk derfra.

En psykolog fortæller desuden, at drengen er to år bagud indlæringsmæssigt, og at han har svært ved at forme relationer til andre mennesker.

Der falder endelig strafudmåling sted hendholdvis 10. oktober (faderen) og 17. oktober (moderen). 

 

Læs også: Hun blev kidnappet som 20-årig: Var låst inde i kiste i syv år -...