Tøjbutik bruger egne ansatte som undertøjsmodeller

Skrevet af Morten Larsen

05/05/2015

Dagens topnyheder

Snart kan de butiksansatte i den svensk-baserede modekæde Lindex se sig selv hænge på butiksvæggene i undertøj.

Og nej – der er ikke tale om en ækel chef, der med løfter om lønforhøjelser har lokket det meste af tøjet af de kvindelige ansatte.

Flere af kædens tøjekspedienter har frivilligt deltaget i en længere udvælgelsesproces, hvor de halvnøgne har poseret foran kameraet.

Nu kan de nyudklækkede fotomodeller se resultaterne af anstrengelserne i blitzlyset, da butikskæden meget snart lancerer undertøjskampagnen.

- Det har været mega spændene, siger 28-årige Rati Goel, der til dagligt arbejder som butikschef i Lindex-butikken i den norske stationsby Kolbotn.

Læs også: Ung kvinde laver gribende video: Manipulerer 126 billeder af sig selv for at fremhæve uopnåelige skønhedsidealer

I morgen begynder undertøjskampagnen, hvilket betyder, at billederne af Rati Groel snart hænger på væggen i den norske butik.

- Jeg var nervøs på forhånd, men da vi kom i gang med at få taget billederne var det bare fantastisk morsomt, forklarer hun.

Elsker almindelige kvinder
I alt otte butiksansatte er hoppet i det nye undertøj, der lanceres under det progressive navn Bra-Volution.

Fotografierne af de lingeriklædte kvinder, der kommer for vidt forskellige lande som Litauen, Tyskland og Sverige, blev knipset i den engelske hovedstad, London.

- Det var spændende at blive sminket, møde pigerne fra de andre lande, og så selvfølgelig selve fotoshooten, siger Rati Groel til det norske medie side2.

Anne-Kathrine Almark er pressechef for tøjfirmaet, og hun afslører, at kvinderne er blevet udvalgt på baggrund af deres personlighed – men selvfølgelig også efter, hvordan deres kroppe tog sig ud på det glatte fotopapir. 

- Pigeren er vidt forskellige. Både når det kommer til facon og udseende, men på en måde elsker vi bare helt almindelige kvinder, siger Anne-Kathrine Almark.

Alle billederne af de butiksansatte kan ses under artiklen.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: