Teenager opfører sig underligt - mor ringer til politiet midt om natten og siger 'du må tage ham’

Skrevet af Emil Ryttergaard

27/06/2017
En politibetjent tog en drastisk beslutning, da en desperat mor ringede midt om natten, fordi hun ikke længere magtede sin egen søn.

Dagens topnyheder

I september måned 2014 gik den 16-årige Anthony Schultz på gaden i byen Peoria i staten Arizona, USA, da en patrulje stoppede ham og spurgte ham, hvad han lavede udenfor på den tid.

Det var sent om aftenen, og i politibilen sad betjenten Brandon Sheffert og iagttog den unge mand, der afveg politiets spørgsmål og bare ville være i fred, skriver fox10.com.

- Der var noget ved ham, der irriterede mig, da jeg ikke kunne komme igennem til ham. Det virkede som om, at han ikke ville sige, hvad der i virkeligheden gik ham på, og at der var noget, der nagede ham, siger betjent Brandon Sheffert til fox10.com. 

Den unge dreng løb hjem til det lejlighedkompleks, hvor han boede sammen med syv andre familiemedlemmer i en etværelses lejlighed. 

Politibetjenten blev bekymret for den unge dreng, og begyndte jævnligt at kigge forbi Anthony Schultz lejlighed, og talte jævnligt med teenageren for at sikre, at han ikke blev indblandet i noget kriminelt. 

De to blev gode venner, og efter et par ugers jævnlige besøg blev Brandon Sheffert officielt mentor for den dengang 16-årige dreng. 

Det var stort for Schultz, der nu havde en mentor og en rollemodel at se op til, men politibetjenten, der havde mødt den unge dreng på gaden, skulle vise sig få en langt større rolle i Anthony Schultz' liv. 

Det kom til at jeg på et tidspunkt, hvor jeg en aften fik et telefonopkald, siger Brandon Sheffert til nyhedsstationen. 

I den anden ende af røret kunne han høre Anthony Schultz mors stemme. 

- Du bliver nødt til at komme og tage ham. Jeg kan ikke have ham mere, genfortæller Brandon Sheffert, at moderen havde sagt i telefonen til fox10.com. 

Anthony Schultz fik lov til at bo hos betjentens familie i et par dage, men da han var få uger væk fra at fylde 18 år, ville han kunne blive sendt på gaden indenfor få uger. 

Der tog Brandon Sheffert og hans kone en beslutning, der skulle forandre den unge drengs liv for evigt, og åbnede deres hjem for den unge mand. 

Siden er drengen blomstret op, og har været på ferie med familien, har fået sit eget soveværelse, lært at køre bil og har som den første i sin familie gennemført high school til tiden. 

- Jeg behøver ikke længere at bekymre mig over mad. Jeg behøver slet ikke at bekymre mig over de ting, som ingen børn bør bekymre sig om. Havde det ikke været for Brandon, havde jeg levet på gaden eller siddet i fængsel, siger Anthony Schultz til tv-stationen.

Se selv hele nyhedsindslaget om Brandon Shefferts beslutning, der ændrede Anthony Shultx liv for evigt her: