Teenager voldtaget af 33 mænd: Nu fortæller pigen om sit mareridt

Skrevet af Christina Ledertoug

30/05/2016

Mest læste i dag

- Jeg føler mig beskidt. Det er stigmatiseringen, der sårer mig mest. Det er som om, folk siger, 'Det er hendes fejl. Hun havde udfordrende tøj på.'

- Jeg vil have folk til at forstå, at det ikke er kvindens fejl. Du kan heller ikke bebrejde et røverioffer for at blive berøvet, siger den 16-årige pige til den brasilianske avis O Globo ifølge Independent.

Den unge pige blev lokket hjem til sin 19-årige kærestes hus i Rio de Janeiro i sidste weekend.

Hun fortæller, at hun var alene med ham i huset til at starte med, og at det næste hun husker er, at hun vågner op i et andet hus omgivet af mere end 30 mænd -  mange af dem bevæbnet.

Herefter begynder det flere timer lange mareridt, hvor den 16-årige på skift bliver voldtaget af mange af de tilstedeværende mænd, mens hun er bevidstløs.

Da hun flere timer senere kommer til bevidsthed lykkes det hende at flygte i sikkerhed.

Læs også: 16-årig pige voldtaget af mere end 30 mænd

Men her slutter mareridtet desværre ikke. For onsdagen efter dukker billeder og en 40 sekunders video af gruppevoldtægten op på Twitter.

Teksten knyttet til videoen kan oversættes til: Jeg stødte til pigen, få stå den, hahaha". Og et af billederne viste en mands hovedet meget tæt på pigens kønsorganer.

Materialet er senere blevet fjernet fra Twitter.

Politiet har udstedt arrestordrer på fire mænd, mens kæresten og en anden mand sidder arresteret og anklaget for voldtægt.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: