Tragisk: Rask brudgom faldt død om få timer før brylluppet

Skrevet af Ann Katrine Warren

11/02/2014

Mest læste i dag

De skulle have levet lykkeligt sammen til deres dages ende. Men i stedet for et eventyrbryllup vågnede Jane Davis op til et mareridt på sin bryllupsdag.

Aftenen før var hendes elskede Max pludseligt og uden varsel faldet død om af et hjertetilfælde.

Traditionen tro havde parret fra London beslutte at tilbringe natten inden brylluppet hver for sig, og Jane var derfor taget over til sine forældre bare få minutters kørsel fra deres fælles lejlighed i West London.

- Pludselig midt i maden blev jeg grebet af følelsen af, at jeg var nødt til at se Max. Jeg troede, det var bryllupsnerver, men følte mig urolig og panisk. Jeg rejste mig op ved bordet og sagde: Jeg er nødt til at være sammen med Max, fortæller Jane Davis til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: 9-årig pige skriver bog for at redde syg bror: Han er min superhelt

Herfra tog mareridtet fart.

Hun ringede til Max, som var alene i deres lejlighed. Med uro i kroppen fortalte hun sin kommende mand, at hun alligevel gerne ville være sammen med han den aften. Han forsikrede hende om, at der intet var galt. Men netop som de begge havde sagt "jeg elsker dig", kom der en forfærdelig lyd fra Max.

- Det lød som en langt suk efterfulgt af sprutten, som om han havde svært ved at trække vejret. Jeg vidste instinktivt, at noget var helt galt, husker Jane.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Sammen med sin far hastede hun af sted mod lejligheden. Mens hun stadig havde Max i røret og bad ham grædende om at blive hos hende, ringede faren efter en ambulance og til en nabo, som sparkede døren ind til lejligheden.

Max blev fundet liggende på deres seng, hvor han var faldet om og stadig havde telefonen ved øret. Ambulanceredderne forsøgte i en time at genoplive ham, inden han blev kørt til hospitalet, hvor man i yderligere en halv time forsøgte at redde hans liv.

Men lægerne kunne intet stille op. Max blev for altid taget fra Jane.

Ifølge patologens rapport var der intet fysisk galt med Max' hjerte, og dødsårsagen blev fastslået til at være "pludselig voksendød syndrom", som hvert år er skyld i, at cirka 600 raske teenagere og unge vokse dør af uforklarlige årsager.

 LÆS OGSÅ: Se en fars bøn: - Jeg vil se min døde søns Facebook-Film

Der gik flere uger inden Jane var tilbage i lejligheden, hvor Max døde. Hendes brudekjole hang stadig pakket ind i en pose på døren, og på sofaen lå udkastet til bordplanen. På soveværelsesgulvet fandt hun et plastikrør, som redderne havde brugt, mens de forsøgte at genoplive Max.

- I det øjeblik blev jeg ramt af en smerte i mit hjerte, der var så intens som var det et fysisk overfald. Jeg troede ikke, jeg ville overleve.

Kort efter fik Jane konstateret post traumatisk stress syndrom, og først efter mange timers terapi kunne hun igen holde ud at være blandt andre mennesker.

- Da jeg havde det allerværst, sagde en terapeut til mig: "Du kommer igennem det. Mennesker er skabt til ar modstå smerten efter tab". Og det hjalp mig faktisk meget, forklarer Jane.

I dag er det tre år siden, at hun skulle være blevet gift med Max. Hun vågner stadig nogen gange og tror, det hele bare var en ond drøm, indtil hun opdager, at mareridtet er virkelighed. Men det går fremad, og hun er blandt andet begyndt at male i sin fritid.

Jane fortæller sin historie for at hjælpe andre, der står i samme forfærdelige situation, hvor de pludseligt og uden varsel mister en, som de har kær.

I forbindelse med valentinsdag den 14. februar udgiver organisationen "Cardiac Risk in the Young" også en ny bog, som er rettet mod pårørende til unge, der dør af pludseligt hjertestop.

- Nogle gange kan jeg næsten mærke Max bag mig sige: "Kom nu i gang." Han ville hade at se mig leve i en malstrøm af sorg for resten af mit liv - det er ikke en passende hyldest til nogen - og især en person så livlig og humoristisk som Max, lyder det fra Jane Davis.