Tre små børns hårrejsende skrig fik nabo til at slå alarm: Politiet blev mødt af grusomt syn

Skrevet af Kristine Bugbee

07/08/2017
Skrig fra tre børn under otte år ledte politiet til et grusomt gerningssted.
Skrig fra tre børn under otte år ledte politiet til et grusomt gerningssted.
En borger slog alarm lørdag eftermiddag efter at have hørt hjerteskærende skrig fra et hus i området.

Dagens topnyheder

Den ene side af et dobbelthus står lige nu tomt i Oldbury nær Brimingham i Black Country, England. Gardinerne er rullet ned, en varevogn fra politiet holder ude foran, og trampolinen i baghaven står ubrugt hen. Det hele efter en frygtelig hændelse i weekenden. 

Da en bekymret borger hørte gennemtrængende børneskrig fra huset i nabolaget, var lyden så ildevarslende, at borgeren omgående alarmede politiet. 

En patrulje fra West Midlands Police kørte til adressen efter at være blevet tilkaldt omkring klokken 14 lørdag, og betjentene blev mødt at et voldsomt syn på stedet. Det skriver britiske Mirror

Der var tre små børn til stede i huset samt to livløse kroppe. En 26-årig kvinde lå død med voldsomme hovedskader, mens liget af en 30-årig mand blev fundet i et andet værelse i huset. De blev begge erklæret døde på stedet.

Politiets teori er på nuværende tidspunkt, at manden først slog sin unge hustru ihjel i et voldeligt anfald af raseri, hvorefter han tog livet af sig foran parrets tre børn - en baby og to børn under otte år.

Børnene er nu flyttet hjem hos en slægtning efter at være blevet undersøgt på hospitalet.

Jim Munro, som er efterforskningsleder hos West Midlands Police, bekræfter over for Mirror, at politiet ikke efterforsker sagen som en forbrydelse, der er begået af en tredje person. 

- Dette er virkelig en tragisk hændelse. Det lader til, at kvinden blev voldeligt overfaldet, inden gerningsmanden tog sit eget liv. Vi kender endnu ikke det præcise forløb, men vi mener, at de to personer døde på et tidspunkt om morgenen. 

- Der var tre børn til stede, inklusiv en lille baby, da betjentene opdagede ligene. De bliver nu passet af nære familiemedlemmer og vil modtage særlig støtte, tilføjer Jim Munro.

66-årig kvinde ville tænde en cigaret foran Netto, da tasketyv slog til: Det fik et blodigt udfald